Ad Banner
Ad Banner

Nyheder

Minecrafts far er tilbage i udviklerstolen!

Foto: Xbox Game Studios

Af Anders Isaksen
5 januar, 2025

Får vi et Minecraft 2?

Markus Persson, bedre kendt som Notch og skaberen af Minecraft, ser ud til at have fundet tilbage til spiludvikling. Den 1. januar delte han på sociale medier, at han var begyndt at arbejde på et roguelike-spil kombineret med en dungeon crawler i første person. Kort efter afslørede han dog, at han havde overvejet, om fans måske i virkeligheden hellere ville have en spirituel efterfølger til Minecraft.

To dage senere skrev Notch som svar til en bruger, at han faktisk havde annonceret netop en spirituel efterfølger til Minecraft.

Dette har rejst flere interessante spørgsmål. For det første: Vil det blive ved en spirituel efterfølger, eller kunne der være tale om et decideret Minecraft 2? Da Notch i sin tid solgte rettighederne til Minecraft til Microsoft, ville et Minecraft 2 kræve både Microsofts godkendelse og deres villighed til at samarbejde med Notch.

Derudover rejser spørgsmålet sig om Notchs psykiske tilstand. De seneste år har været præget af flere kontroversielle udtalelser og opslag fra hans side, hvor mange har bemærket en følelse af ensomhed og frustration i hans beskeder. Det er derfor uvist, hvor han står i dag på et personligt plan.

Ikke desto mindre er det positivt at se Notch engagere sig i spiludvikling igen og kommunikere med sine fans om det. Forhåbentlig er dette et tegn på, at han har fundet ny energi og passion i sit arbejde. Mange vil uden tvivl følge nysgerrigt med i, hvad Notch præsenterer i fremtiden – uanset om det bliver en ny spiloplevelse eller en spirituel efterfølger til Minecraft. Nå ja og så fik vi denne info i går…

Anders Isaksen – Skribent & Anmelder


Selvom de grå hår for længst har vundet kampen, så er Anders’ begejstring for spil akkurat lige så stor, som da han var barn. Især japanske rollespil og obskure indie-titler kan gøre ham helt varm indeni.





© Copyright - arkaden.dk