Ad Banner
Ad Banner

Anmeldelser

Monster Hunter Wilds-anmeldelse – Majestætisk triumf med åbenlyse kødsår

Foto: Capcom

Mest læste

Ad Banner
Af Emil Øgaard
24 februar, 2025

Føles Monster Hunter Wilds som et løssluppet bæst eller er det mere en tam huskat?

Siden det første Monster Hunter-spil i 2004 har fascinationen og fanskaren af serien vokset markant. Særligt anslagsgivende har været Monster Hunter: World fra 2018, der virkede som kulminationen på alt det, der var bygget op over de seneste titler i serien.

Med Monster Hunter Wilds viser Capcom endnu en gang, hvorfor denne serie stadig er hyperaktuel og hele sin hype værd. Selvom det på mange måder er et spil, der er bedre til at omfavne nytilkomne til serien, så har det også sine åbenlyse kødsår, som de ikke har formået at slikke rene endnu.

Du kan også opgradere udstyr til din Palico. Foto: Capcom

Lad jagten begynde

Hvis man vil have en fremragende historie, er det ikke i Monster Hunter Wilds, man finder det. Historien har aldrig været hovedspillenes spidskompetence, hvor fokus i højere grad er på kernegameplayet. Hvis man vil have et mere historie-fokuseret spil, vil jeg foreslå Monster Hunter Stories 2: Wings of Ruin.

Men den historie vi har fået i Wilds forstår sin opgave mod at give lidt mere kontekst til de forskellige monstre, hvor det altid er et redskab til at nå hen til de fede kampe. Omvendt så fungerer historien også som et okay afbræk, når man har brugt en halv time på at nedlægge monstrene i regionen.

I Wilds skal vi ud på en lidt anderledes forskningsekskursion i den store, ukendte ørken, hvor ikke ret mange mennesker har været. Hurtigt finder vi en ung dreng, Nata, som er blevet væk fra sin hjemby, da et stort, hvidt monster – som han kalder “White Wraith” – var gået bersærk. Her starter hele monster-eventyret, der byder på smukke lokationer og forglemmelige karakterer.

Som i alle Monster Hunter-spil går karakter-typerne igen. Vi har en forskningsleder, Alma, som giver dig, monster hunteren, lov til at pacificere monstret for at gøre området lidt mere fredeligt for beboerne. Gemma bliver din bedste ven, når hun skal smede nye våben og nyt udstyr til dig, og din palico – et kattelignenede væsen – hjælper dig i kampene.

Ingen spiller Monster Hunter for plottet, og heldigvis tager det “kun” 20 timer at nå igennem hovedspillet, inden end-game åbner sig op. Og det er her, det rigtige spil begynder.

“Focus mode” og “wounds” er nogle af de nye tiltag. Foto: Capcom

Finpudset og dynamisk som aldrig før

Det største kompliment, man kan give til dette spil er, at det føles som et Monster Hunter-spil. Spillet genopfandt sig selv med Monster Hunter World ved at inkludere en masse quality-of-life opdateringer, der gjorde spillet meget mere tilgængeligt. Denne formel byggede de videre på i Rise, og endelig har det på mange måder gjort det endnu bedre i Wilds.

Ved at tilføje et permanent mount, man kan ride på både i og udenfor kampene, har Capcom givet et ekstra lag af strategi til kampene. Når det står slemt til, kan man tilkalde sin Chocobo-lignende Seikret, så man kan skabe lidt afstand til monstret. Her kan du samle små skud op til din indbyggede slangebøsse, til at give ekstra skade på monstret eller hive sten ned fra klippevægge til at give ekstra skade.

Der er ikke nogle nye våben i Monster Hunter Wilds. Det kan for nogle fans af serien lyde skuffende, men for nytilkommere er det ganske fint. Der er 14 våbentyper i alt, hvor du kan have to våben med til kampene. Her skal du igen bruge din Seikret til at skifte våben undervejs.

Jeg gik primært med et greatsword og hammer, da jeg godt kan lide det taktile ved at lande en veleksekveret kombo som slår et kæmpe monster omkuld. Rammer man monstrene nok gange et bestemt område, kan man åbne sår i dens hud. Denne mechanic er en ny, fantastisk tilføjelse som giver kampene nogle små delmål at nå frem til. Derudover kan disse “wounds” også bruges til at skaffe ekstra materialer fra monstrene.

For det er netop hele humlen ved at nakke disse monstre; at skaffe materialer. Disse materialer kan bruges til at opgradere din karakter med nyt udstyr og nye våben, som du strategisk skal bruge til at nedkæmpe nye monstre. Noget udstyr giver fx mere resistens mod ildangreb. Disse resistenser og typer af våbenskade for stor betydning i endgamet.

Igen er det en stor fornøjelse at gå målrettet efter at hakke et horn af en Rathalos for derefter at kunne lave et nyt våben, der giver ildskade. Designet på udstyr og våben er meget flamboyant og overdrevet – men det er netop det, der er fedt. Nogle tidspunkter ligner man en farvestrålende Rob Zombie, som flyver rundt mellem en Yian Kut-Kus ildkugler.

Det der overraskede mig mest i disse store boss-kampe var hele opbygningen og introduktionen af nye monstre. Hele mystikken og afsløringen satte virkelig stemningen for, hvilken mastodont, man skulle til at nedlægge. Det var også med en vis sørgmodighed at nakke disse fantastiske væsner – det gave stærke Shadow of the Colossus-vibes.

Multiplayeren er sømløst implementeret, men også begrænset i anmeldelsesperioden. Derfor er det ikke meget, jeg kan sige om dette endnu. Jeg spillede primært igennem som en singleplayer-oplevelse, hvilket bestemt også kan anbefales. I må vente til at lytte til vores podcast-anmeldelse af spillet for at høre mere om multiplayer-oplevelsen.

Et af de nye monstre – Uth Duna. Foto: Capcom

Men hvad med performance?

Som noget nyt er områderne sømløst koblet sammen med hub-byen. Dette betyder, at man bruger meget mindre tid på loadingskærme og meget mere tid i spillet. Det betyder også, at man nemt bliver opslugt af gameplay-loopet og har svært ved at læggge det fra sig igen.

Det er sjældendt, at min performance droppede markant under 60 FPS på min PlayStation 5, og det største problem grafisk er nok den anti-aliasing, som er i skyggerne. Det glimter underligt ved nogle områder. Men generelt er spillet utroligt smukt med sin egen distinkte artstyle. Det er ikke foto-realistisme, de er gået efter, og det fungerer faktisk ret godt.

Musikken i Monster Hunter-serien er ikonisk, hvor især baggrundsmusikken i de forskellige byer bliver brugt på alverdens gaming-playlister. I skal glæde jer til at ankomme til byen Suja. Her er musikken simpelthen magisk. Et fantastisk lille respit i et spil, som normalt er ret kaotisk og actionpræget.

Naturen påvirker også kampene. Foto: Capcom

Konklusion

Monster Hunter Wilds er et fantastisk spil, som byder varmt velkommen til nye spillere af serien og giver fans en mere dynamisk og finpudset oplevelse. Historien er comme ci, comme ça og meget forglemmelig, men netop i et Monster Hunter-spil er det faktisk okay. Det har aldrig været grunden til at spille dette fantastiske spil. Humlen har altid været at nakke formidable monstre og lave nye, flamboyante våben og nyt udstyr af deres materialer. Og her skuffer Monster Hunter Wilds ikke.

Det er et spil, der nemt at anbefale til alle dem, der gerne vil prøve et unikt actionspil, hvor man konstant veksler mellem at sætte sig ind i det dybe RPG-system og kæmpe de monstrøse bosskampe. Undervejs finder du også respit i de forskellige byer, hvor musikken masserer dine ømme adrenalinpumpede fingermuskler.

De åbenlyse kødsår, som spillet også har, er om Capcom også har gjort nok for at tage spillet en ny retning. Ingen nye våben og et par monstre som genbruger en del angrebsanimationer kan føles som et for lille udviklingsskridt for de mest hardcore-fans. Men for nytilkommere er der en masse at gå i gang med.

Og spillet ender slet ikke her. Vi får en masse indhold post-launch som fx nye monstre, og en betalt DLC.

Saml dine bedste venner og tag med ud på endnu et fantastisk eventyr i Monster Hunter Wilds.

Udvikler/Udgiver: Capcom

Genre: Action-RPG

Platform: PC, PlayStation 5 (anmeldt på) og Xbox Series X|S

Om skribenten:

Billede af Emil Øgaard

Emil Øgaard – Skribent & Anmelder


Emil er uddannet Cand. Mag. i Medievidenskab, hvor han specialiserede sig i spilteori og ludonarrativitet. Har tidligere været skribent hos Pixel.tv. Lige siden han spillede Kingdom Hearts for første gang på sin PS2, har han været bidt af RPG-spil. Derudover er spiludvikling i Danmark et af hans store interessefelter.




Mest læste

© Copyright - arkaden.dk
Arkaden på tur: Finaledag i London
ShacknewsEr IO Interactives Bond-spil i fare efter Amazons overtagelse?