Mest læste
Er der stadig bid i Nosferatu?
The Thing Remastered-anmeldelse – Fra frygt til frustration
Metro Awakening-anmeldelse – En klaustrofobisk rejse ind i mørket
Void Crew-anmeldelse – En dejlig kaotisk og udfordrende rumrejse
Ghita Nørby 90 år: Her er hendes 10 mindst folkelige filmroller!
Nyt AAA PlayStation spil på vej fra nyt studie
Assassin’s Creed: Shadows nye udgivelses dato truet?
Rygte: Advokat fra Nintendo konfronterer Genki omkring replika af Switch 2
Assassin’s Creed: Shadows hovedperson ikke længere Samurai på den japanske Steamside!
TP-Link Archer GE800 Router-anmeldelse – Kluntet og hurtig
Hollow Knight: Silksong har fået sin egen købsside på Xbox Store, hvilket giver anledning til spekulation om spillets måske forestående udgivelse.
Det imødesete indie-spil Hollow Knight: Silksong kan nu sættes på ønskelisten på Xbox Store.
Opmærksomme fans af spillet gjorde i går opdagelsen, og delte det efterfølgende på Reddit.
Efterfølgende delte adskillige Xbox-medarbejdere Silksong-købssiden på det sociale medie X, herunder Product Marketing Manager Tao Sila, der skrev:
“Nej, dette er ikke en aprilsnar. Du kan nu sætte Hollow Knight: Silksong på din Xbox-ønskeliste.”
“Hmm… et fedt nyt spil at komme på ønskelisten,” tilføjede Senior Content Planning Manager hos Xbox Nick Zuclich.
Endelig er det blevet bemærket, at Xbox-købssiden indeholder en aldersmærkning på spillet fra det amerikanske ESRB-mærkningsorgan, hvilket er første gang, vi ser det. Tilsyneladende har de givet det en 10+-mærkning.
Købssiden med aldersmærkning, plus kommentarerne fra fremtrædende Xbox-folk, har givet anledning til nye spekulationer om en forestående release af spillet, der blev annonceret helt tilbage i februar 2019 og formentlig har været under udvikling siden originalens udgivelse i 2017.
Blev senest fremvist hos Microsoft
Men at købssiden til Hollow Knight: Silksong dukker op nu, kan måske bare være en tilfældighed, især fordi det længe har været muligt at sætte på sin ønskeliste på konkurrerende platforme, herunder PlayStation og Steam.
Alligevel synes der at være en særlig kobling mellem netop Xbox og Silksongs udviklere Team Cherry. Senest, spillet blev vist frem, var nemlig til Xbox’ Summer Games Showcase tilbage i 2022, hvor det også blev annonceret, at Silksong udkommer på Xbox Game Pass.
Dengang blev det lovet, at alle fremviste spil ville udkomme inden for det næste år, men som bekendt manifesterede Silksong sig aldrig. Måske er der noget om snakken denne gang…
Hollow Knight: Silksong er som sagt et af de mest imødesete indie-spil og opfølgeren til det kritikerroste Hollow Knight fra 2017 – et af alletiders bedst sælgende ‘Metroidvanias’ med flere end 3 mio. kopier under bæltet.
Mark Elsberg – Skribent
Når ikke Mark lapper gamle mainframe-systemer hos et dansk forsikrings-konglomerat, bliver tiden brugt på at forstå, hvorfor computerspil er så pisse fede. Eurogamer-alumne, der fortærer alt fra AAA over indies til shovelware fra nederste hylde. Især sidstnævnte. Nogen skal jo spillet det lort.