At Furiosa: A Mad Max Saga er en populær film her på Arkaden, kan vist kun siges at være en underdrivelse. Personligt gav jeg fuld spade i min anmeldelse, men flere af mine kolleger har også skrevet lidt her, her, og her, som et udsagn af dyb næsegrus beundring.

Det er jo egentligt lidt underligt, for filmen handler jo om en kvinde, der helst ser vores køn nærmest udslettet?

Nu skal vi ikke have udredt en større Freud-afhandling her på Arkaden, men der ER bare et eller andet med en kvinde der tør give lidt los, ikke?

Derfor tænkte jeg lidt for både mine kollegers skyld, men ikke mindst Jer kære læsere, at lidt flere valgmuligheder må være på sin plads, indenfor den måske lidt underlige genre: malekilling.

Ingen lytter til kvinderne i disse film, før de bliver hørt, hverken gennem vold eller udførlige planer. De kvindelige hovedpersoner undervurderes ensartet.

Jeg har så vidt det har været muligt, prøvet at undgå at nævne de mere sikre kort, som f.eks. Kill Bill 1 & 2, Carrie og Basic Instinct, for dem kender vi jo allerede. Så god fornøjelse:

MS. 45(1981) Instruktør: Abel Ferrara

En stum syerske bliver overfaldet og seksuelt udnyttet på vej hjem fra arbejde. Bagefter snubler hun på vej hjem til sin lejlighed, kun for at opdage, at nogen har brudt ind. Den kriminelle overfalder hende seksuelt, men hun er dog i stand til at slå ham ihjel. Herefter føler hun sig styrket af dennes død og begynder derfor at strejfe rundt i gaderne om natten, klædt i provokerende tøj. Når mænd så forsøger at udnytte hende(hvilket de naturligvis gør, de er jo mænd!), dræber hun dem med en .45. Hendes natlige rutine overhaler pludselig hendes liv, hvilket ender med den legendariske slutscene, hvor hun iført nonnekostume, plaffer ALT ned der har har mere mellem benene, end mellem ørene.

Et stenalderplot med en beslutsom kvinde.

Foxy Brown (1974) Instruktør: Jack Hill

Den altid fantastiske Pam Grier spiller hovedrollen som Foxy Brown. Da en gruppe gangstere dræber hendes kæreste, tager hun et job som prostitueret for at komme ind i deres organisation. Når hun kan komme tæt på forskellige medlemmer af gruppen, begynder hun at hævne sig og plaffer derfor alle, læs mænd, ned, en efter en. Denne præstation hjalp med at skubbe Pam Grier til superstjernestatus på det tidspunkt. Dette er et glimrende eksempel på de bedste kvindelige hævnfilm, der er værd at se.

I Spit on your Grave (1978) Instruktør: Meir Zarchi

Sandsynligvis en af de hårdeste film i undergenren med det største ry. Jennifer, en ung forfatter, lejer en hytte for at komme ud af New York City og få arbejdet på sin roman. Snart beslutter en gruppe mænd sig dog at overfalde kvinden seksuelt fra “storbyen”. Efter det brutale angreb på hende, efterlader de fire mænd hende i håb om at hun er død. Hun kommer sig og begynder derfor at planlægge sin hævn. Da de finder ud af, at hun stadig er i live, indser de, at hun kommer for at nakke hver eneste af dem. Og det bliver “Video-Nasty”-blodigt!

Lady Vengeance (2005) Instruktør: Park Chan-wook

En ung kvinde bliver falsk fængslet i tretten år for bortførelse og mord på børn. Da hun bliver løsladt, begynder hun at vedtage en hævnplan mod den person, der satte hende der. I mellemtiden skal hun også forsøge at gøre det godt igen med den datter, der blev taget fra hende. Denne film viser konflikten mellem en kvinde, der ønsker hævn for det, der blev taget fra hende, og en mor, der ønsker at genoprette forbindelse til sit mistede barn. Ikke så kendt som Old Boy, men bør ikke misses.

Thriller: They call her One-Eye (1973) Instruktør: Arne Bo Vibenius

En ung kvinde bliver seksuelt overfaldet og gjort stum. Hun vokser uskyldigt op på sine forældres gård, men tager en dag en tur fra en herre i en rød sportsvogn. Derfra bliver hun kidnappet og solgt til prostitution. Da hun finder en chance for at flygte, beslutter hun sig for at hævne sig på dem, der har såret hende. Hun anskaffer sig et haglgevær og starter en hævnvej, da hun går mod toppen af prostitutionsringen for at sikre, at de aldrig kan skade nogen igen. 

En grim, ætsende hævnfilm, der er lige så dyster, som den er sensationel – den sjældne hævnfilm, der tilbyder lige så meget katarsis og tomhed i sin vold, hvilket i sidste ende fyldestgør filmen, der er håbløs, overdreven og, måske vigtigst, oprigtig i sine provokationer (som vises ved de afskyelige voldshandlinger og en håndfuld hardcore inserts, der tilføjer den beskidte stemning, hvis ikke andet). Det virker til filmens fordel, at du er fanget i et uundgåeligt mareridt. Christina Lindberg gør et utroligt stykke arbejde gennem sin præstation og formidler meget af Madeleines vrede, frygt og smerte gennem hendes udtryksfuldhed og fysiske præstation, alt sammen forstærket af ikke kun instruktionen, filmografien, men også den skarpe score med de underlige lydeffekter. Et ægte øje fra et rigtigt lig, blev brugt til øjeudblokningsscenen.

Serial Mom (1994) Instruktør: John Waters

Besøg ikke Beverly Sutphins (Kathleen Turner) på de dårlige dage. Beverly, en husmor, der lever et kendetegnende “perfekt” liv i Baltimore, registrerer enhver, der bagatelliserer hende eller fornærmer hendes følelser for at gøre selv de enkleste ting, som at bære hvidt efter Labor Day. Og så myrder hun dem. Serial Mom “riffer” morsomt forstædernes lejlighedsvis fordømmende natur. Der er en pervers spænding i at se Beverly – så stram og sammensat – finde glæde ved at opføre sig ekstremt umoralsk. Forfatter og instruktør John Waters udvinder sin typiske humor.

Savage Streets – ondskabens gade (1984) Instruktør: Danny Steinmann/Tom DeSimone

En teenage-selvtægtskvinde(kult-skuespilleren Linda Blair), søger hævn over en gruppe voldelige bøller, der voldtog hendes handicappede søster og dræbte hendes bedste ven.

Savage Streets er masser af sjov, selv når det hele truer med at flyve af sporet når som helst. Den spraglede parade af neonglitrende tøj, post-disco popmusik (John Farnham, af alle mennesker) og forstærket sleazy dialog, sikrer, at der aldrig er et kedeligt øjeblik, og selvfølgelig er det sjovt at se Blair spankulere sine firserkostumer og hår(inklusive en meget elsket badekarscene).

Naked Vengeance (1985) Instruktør: Cirio H. Santiago

Efter at have været vidne til sin mands brutale mord, rejser Carla til sine forældres hjem i en lille bjergby for at starte forfra. Da hun gentagne gange bliver chikaneret af lokale rednecks, søger Carla hjælp hos byens sherif, men bliver mødt med ligegyldighed. Dette fortsætter, indtil Carla endelig bliver angrebet, voldtaget og hendes forældre henrettet af de forskruede byboere. Carla, efter at have flygtet fra et mentalt hospital, beslutter sig derfor at få blodig hævn.

En af voldtægtsmændene bliver brændt levende, en anden får sin p.. skåret af i en sø, en anden arbejder på en bil, og vores heltinde sparker donkraften og køretøjet smadrer ham, og der er et ret godt opgør i en slagterbutik, der ender med et besøg med en kødkrog og et haglgevær til hovedeksplosion. Jeps frem med rewind-knappen, som der siges!

Hunting Ground (1983) Instruktør: Jorge Grau

En kvindelig advokat forsvarer lidenskabeligt kriminelle og tror på, at alle fortjener en ny chance. Men hendes seneste tiltalte har ingen betænkeligheder ved at gøre hende til deres næste offer.

Filmens sidste 20 minutter er så voldelige og depraverende, at det nedenstående “klip” desværre var alt hvad der kunne findes på YouTube.

Bruden var i sort (1968) Instruktør: François Truffaut

Julie Kohler, hvis mand uforklarligt blev skudt og dræbt på kirketrappen efter deres bryllup, forhindres i selvmord af sin mor. Hun forlader byen for at opspore, charmere og dræbe fem mænd, der ikke kender hende.

François Truffauts hyldest til sin helt, Alfred Hitchcock, er også (muligvis) grundlaget for Tarantinos Kill Bill. Tarantino hævder dog aldrig at have set den, en film om en kvinde, hvis brudgom bliver skudt ned ved deres bryllup, og som derefter fortsætter med at arbejde gennem en håndskrevet drabsliste for at fjerne morderne?

Om skribenten:

Kasper Rasmussen – Skribent & Anmelder

Filmnørd med interesse i alt mellem himmel og jord – både det guddommelige og jordnære. Er det godt er det godt; Skidt er det skidt. Har tidligere skrevet for Citylights, Pixel.tv og The Movser. Kan opleves som statist i bl.a. Druk og Klovn Forever og har b.la. interviewet Luigi Cozzi, Thomas Robsahm og Christopher Lambert. Indehaver af Danmarks bedste filmsamling med et hav af minder og autografer.