Ad Banner
Ad Banner

Nyheder

Næste Nintendo Direct står lige for døren

Foto: Beebom

Af Kasper Pedersen
20 februar, 2024

Årets første Nintendo Direct kommer med meget kort varsel

Vi har set, hvad der kan forventes fra Xbox og PlayStation i løbet af 2024, men en stor spiludvikler har ladet vente på sig, nemlig Nintendo. Der har været spekulationer om at årets første Nintendo Direct var blevet skubbet fra sidste uge til denne uge, for at give plads til Xbox udtalelse om brandets fremtid. Spekulationer der kan vise sig, at have en vis værdi, da Nintendo endelig selv har meldt ud om den kommende showcase.

For Nintendo Direct, i denne sammenhæng en “Partner Direct”, vil blive fremvist onsdag d. 21, kl. 15 i dansk tid. Nintendo siger på deres egen hjemmeside, at showet vil have en længde på 25 minutter, og vise Switch-titler fra deres partnere for den første halvdel af året.

Nintendo’s amerikanske X-bruger offentliggøre dato for næste Nintendo Direct, der er kl. 15 i dansk tid. Kilde: X

Hvad der vil blive vist, kan vi endnu kun spekulere på. Men der har der været rygte om Metroid Prime 4, som kunne være en potentielle kandidat til at blive fremvist. Det bliver også spændende at se om vi får noget nyt om den berygtede “Switch 2”, der efter seneste rapporter ser ud til først at udkomme i 2025.

Showcasen vil blive vist på Nintendos egen YouTube-kanal d. 21 februar kl. 15 i dansk tid.

Kasper Pedersen – Skribent & Anmelder


Kasper har en kandidatgrad i Corporate Communication, hvor han specialiserede sig inden for tekstforfatning og hjemmesidedesign. Har tidligere været anmelder og skribent hos Pixel.tv i to år. Har en stor kærlighed for alt japansk underholdningskultur, såsom anime og JRPG. Nyder også et godt Survival Horror-spil, der bygger på atmosfæriske gys fremfor tarvelige jump scares.





© Copyright - arkaden.dk