Ad Banner
Ad Banner

Nyheder

Nintendo Switch eShop og onlinetjenester lukker i Kina i 2026

Foto: Joaetsu

Af Lasse Bjørnsten Rasmussen
26 november, 2024

Nintendo Switch eShop og alle andre netværkstjenester bliver lukket ned i Kina i 2026

Den 31. marts 2026 vil den kinesiske Nintendo eShop stoppe med at sælge spil og anden software. Efter denne dato vil al software, inklusive betalte og gratis titler, ikke længere være tilgængelig for køb. Den 15. maj 2026 vil spillere ikke længere kunne downloade titler eller indløse koder. DLC vil også blive utilgængelig på dette tidspunkt.

I Kina sælges Nintendo Switch i samarbejde med Tencent, den kinesiske teknologigigant, der ejer adskillige udviklere og andre teknologivirksomheder.

Da Nintendo Switch først blev lanceret i Kina i 2020, blev den udgivet med kun ét førstepartsspil, Super Smash Bros Ultimate. Siden da er ældre Nintendo Switch-titler blevet lokaliseret til det kinesiske marked.

Foto af: Nintendo

Fra den 27. november 2024 til den 31. marts 2026 vil spillere, der ejer en kinesisk Nintendo Switch med en aktiv WeChat-konto tilknyttet, kunne modtage op til 4 Nintendo Switch-spil gratis. Spillene, som spillerne kan vælge imellem, er:

New Super Mario Bros U Deluxe

Super Mario Odyssey

Mario Kart 8 Deluxe

Super Mario Party

Mario Tennis Aces

Yoshi’s Crafted World

Flexible Brain School

Dr. Kawashima’s Brain Exercises

Kirby Star Allies

New Pokémon Snap

Pokémon Let’s Go! Pikachu

Pokémon Let’s Go! Eevee

Spillere kan kun indløse de gratis spil én gang pr. WeChat-konto, der er knyttet til en bruger. Hvis en bruger har flere Nintendo Switch-konsoller, skal de have flere aktive WeChat-konti for at modtage de gratis spil.

Lasse Bjørnsten Rasmussen – Skribent & Anmelder


Lasse lever og ånder for film, spil og tv-serier, og elsker at formidle det. Han er en ung purk, der har taget sine første skridt ind i medieverdenen, som har fascineret ham siden han for første gang fik en PlayStation 2-kontroller i hånden og en Nintendo DS ved siden af sig.





© Copyright - arkaden.dk