Mest læste
Spilprisen 2025: Her er vinderne!
Ninja Turtles indtager snart Call of Duty
Razer Monitor Stand Chroma-anmeldelse – en smart løsning eller bare lir?
I hvilken rækkefølge skal du se Abernes Planet-filmene?
Avowed-anmeldelse – En flot, men ujævn rejse gennem Eora
Turbo Overkill-anmeldelse – En boomer-shooter med smæk på!
Udviklerne bag Blood of Dawnwalker vil fokusere på kvalitet!
Football Manager 25 annulleret
Xbox åbner dørene: Spillene i fokus – ikke platformene
De 31 bedste gyserfilm tilgængelige på streaming lige nu
Robert Eggers har gjort det igen! Med sin nyeste film, Nosferatu, cementerer han sin plads som en af de mest visionære instruktører i moderne film
Jeg må hellere starte med at indrømme det: Jeg er en kæmpe fan af Robert Eggers. Hans film har fra første sekund fanget mig og holdt mig fast i en verden af frygt, forundring og æstetisk perfektion, som jeg aldrig helt har kunne ryste af mig igen. Så da jeg hørte, at Eggers skulle genoplive Nosferatu, var jeg straks solgt. En af horrorfilmens mest ikoniske fortællinger i hænderne på en instruktør, der mestrer gotik og atmosfære? Det lød som en drøm – eller måske snarere et mareridt – der gik i opfyldelse. Det var derfor heller ikke overraskende, at Nosferatu hurtigt kravlede op på min liste som årets mest ventede film i 2024.
Men da nyheden ramte, at filmen blev udskudt til 2025, stak det dybt i mit filmelskende hjerte. Jeg kunne næsten høre den karakteristiske knirken fra Eggers’ gotiske døre lukke sig foran mig, mens ventetiden blev forlænget. Men nu, endelig er der måske lys i horisonten, for jeg har bidt tænderne i Nosferatu!
Robert Eggers, hvem ellers?
Robert Eggers har på få år etableret sig som en af de mest ildevarslende stemmer i moderne horror. Med film som The Witch og The Lighthouse har han ikke blot forvrænget genrens æstetik, men trukket os ned i dens dybeste, mest skyggefulde afgrunde. Han åbner portaler til fortidens mørkeste kapitler, hvor rædslerne ikke blot lurer i skyggerne, men langsomt æder sig ind i sjælen. Eggers’ værker transcenderer de sædvanlige skræmmebilleder, idet han med kirurgisk præcision flænser det, vi troede var trygt, og afslører en mareridtsagtig sandhed bag hver detalje – hver svævende lysstribe, hvert dæmpet hvisk.

I The Witch blev New Englands vilde skove forvandlet til en dødsdømt heksecirkel, en fangekælder af synd og paranoia. The Northman er en fortælling om skæbne og død, som væves ind i en mørk og brutal æstetik. Historien og naturen flettes sammen i en kulisse, der føles både majestætisk og dødelig, hvor skygger, symbolik og rituelle undertoner skaber en fortælling, der er lige så visceralt foruroligende, som den er visuelt dragende.The Lighthouse slæbte os ind i en stormomsust skærsild, hvor isolationen fortærede forstanden. Eggers mestrer kunsten at lade frygten ulme – en frygt, der aldrig helt tager form, men som bider sig fast i nakken som en usynlig vampyr. Hans film er mættede med en urkraft af angst, en uendelig nat, der strækker sig ud over lærredet og ind i beskuerens inderste.
Derfor føles det nærmest skæbnebestemt, at netop Eggers skulle puste nyt liv i Nosferatu. F.W. Murnaus ikoniske værk fra 1922 står som en gravsten over den gotiske horror, med sit ekspressionistiske billedsprog og vampyrens isnende skikkelse – en dødens hyrde, der bringer forfald og mørke med sig. Eggers deler denne dragning mod det gotiske og det groteske. Hans blik for skygger, hans evne til at gøre stilhed kvælende og hans flair for at lade omgivelserne hviske dystre hemmeligheder, gør ham til den ideelle graver, der kan vække Nosferatus gravkiste. Eggers’ hænder er skabt til at forme mørke – og måske, når lyset igen brydes på hans lærred, vil vi stirre ind i vampyrens øjne og indse, at vi altid har været hans bytte.

Eggers har faktisk selv udtalt, at Murnaus klassiker fra 1922 var en af de film, der inspirerede hans interesse for det gotiske og hans kærlighed til horror som kunstform. I et interview med Tom Power, sagde han følgende:
“I’ve been into Nosferatu since I was a little kid. It’s been about ten years since I started working on it, and weirdly, because I’ve been thinking about it for so long, it’s just as personal of a film to me as The Witch.”
“I wanted to create a macabre romance that delves into the darkly sexual dynamics of the vampire mythos, drawing inspiration from Emily Brontë’s Wuthering Heights.”
Disse udtalelser understreger Eggers’ dybe forbindelse til Nosferatu-mytologien og hans dedikation til at bringe sin egen fortolkning af denne klassiske fortælling til live.
En totaloplevelse der giver varige mén
Filmens gotiske stil er en uhyggens symfoni for øjet – en mørk skønhed, der balancerer på grænsen mellem mareridt og fascination. Eggers’ mesterlige kontrol over lys og skygge væver en verden, hvor selv stilheden føles som en truende skikkelse, der skjuler sig i krogene. De gotiske elementer – de smuldrende slotte, tåger, der kryber som spøgelser over landskaberne, og korridorer, der synes at fortære lyset – skaber en altomsluttende følelse af fordærv og uhygge. Hver eneste scene fremstår som en dystert besværgende komposition, hvor æstetikken er så knivskarp, at den næsten skærer i synet. Eggers indfanger en verden, hvor kulden bider i marven, og hvor frygten føles som en evig tilstedeværelse – en vampyrisk skygge, der ikke forlader dig.
Lydsiden i Nosferatu er ikke blot mesterlig; den er en mørk fortryllelse, der binder sjælen til filmens gotiske univers. Hver lyd – fra knirkende døre, der åbner som kister, til de ildevarslende toner i baggrundsmusikken – er nøje udvalgt som en dæmonisk puls, der driver fortællingen fremad. Mark Korvens kompositioner, kendt fra The Witch, smelter skræmmende og skønne toner sammen i en uhellig harmoni, der fylder seeren med både uro og ærefrygt. Lydsiden virker som en besværgelse, der trækker seeren dybere ind i filmens verden, hvor hver knust tavshed og hvert grædende stryg er en del af en større, mørkere symfoni. Eggers har skabt en filmisk labyrint, hvor lydene hvisker hemmeligheder, og hvor man føler sig fanget i vampyrens dødsdans.
Et skræmmende og fremragende godt cast
Karaktergalleriet i Nosferatu føles som en flok sjæle, der er revet direkte ud af Bram Stokers roman fra 1897 og bragt til live med en uhyggelig ægthed. Hver eneste skuespiller er perfekt castet, hvor det føles som om de ikke spiller rollerne, men lever dem. Der er en tekstur og en råhed i deres præstationer, der gør dem både fascinerende og foruroligende, og Eggers har tydeligvis søgt skuespillere, der kan indkapsle både menneskelighedens skrøbelighed og det gotiske univers’ uhyggelige dyb.

I hovedrollen som vampyren er Bill Skærgård fuldstændig forvandlet til en monstrøst og samtidig tragisk skikkelse, der føles mere som en forbandelse end en person. Selvom han gemmer sig i skyggerne, er hans tilstedeværelse meget skræmmende – han er en skygge, der kryber ud over lærredet og ind i din bevidsthed.
De øvrige roller er lige så overbevisende: fra den naive uskyld, der gradvist forvandles til desperation, til de karakterer, der synes at være fanget mellem loyalitet og frygt. Der er ikke en eneste præstation, der føles fejlplaceret. Dialogen flyder med en naturlighed, der gør universet levende, hvor sproget føles så livligt og autentisk. Især Lily-Rose Depp giver en hudløs og smuk præstation, som giver filmen menneskelighed, sjæl og skønhed.
Eggers har en sjælden evne til at finde skuespillere, der ikke blot passer ind i hans vision, men som føles som om, de altid har tilhørt den. Det skaber en følelse af autenticitet, hvor karaktererne fremstår lige så ægte som de forfaldne slotte og tågeindhyllede landskaber omkring dem. Det er, som om hver skuespiller bærer en del af mørket i sig, og deres præstationer forstærker filmens atmosfære med en nærmest skræmmende intensitet.
Mere mainstream, men…
Man kan mærke hver eneste (blod)dråbe af Eggers’ dedikation sive fra hvert eneste billede i denne film. Nosferatu føles som en kunstners mørkeste meditation, og dog – og her kommer overraskelsen – er filmen, for Robert Eggers, hvad The Favourite var for Yorgos Lanthimos: en visionær auturs mest tilgængelige værk. Men lad dig ikke narre; tilgængelig betyder ikke tam. Eggers’ Nosferatu forbliver så ildevarslende, at den aldrig kan kaldes mainstream. Midt i galskaben lurer dog øjeblikke af sort humor, som små luner, der lyser op, inden mørket igen sluger alt. Det er en subtil komik, som Eggers normalt reserverer til øjeblikke af ubehag eller vanvid – her føles den som små, forbandede åndehuller.

Mest opsigtsvækkende er dog filmens overraskende glimt af medfølelse, en næsten uhyggelig skønhed, som ikke tidligere har fundet plads i Eggers’ univers. Nosferatu rummer en ildevarslende optimisme, der synes som en djævelsk kontrast til dens ellers foruroligende atmosfære. Jo, der er elementer, der kan favne et bredere publikum, men glem aldrig: denne film bider stadig. Den er lige så forstyrrende og nervepirrende, som vi forventer fra Eggers. Han har ikke mistet sin kant – tværtimod har han blot slebet den skarpere.
Konklusion
I sin kerne er Nosferatu en mesterklasse i, hvordan man balancerer tilgængelighed og kunstnerisk dybde. Et genkendeligt cast og en skarp, næsten hypnotisk fortælling åbner døren for mere casual seere, men under overfladen ulmer en film, der forlanger opmærksomhed. Eggers gør ikke blot ære til Murnaus originale værk; han forvandler det til en mørk messe, der føles både personlig og tidløs. Han ærer stumfilmens visuelle poesi, mens han samtidig opdaterer den med en rå, moderne intensitet, der river dig ind i fortællingen.
Ja, spilletiden kravler over to timer, og filmens rytme kan virke krævende for nogle, men i en tid, hvor kvantitet ofte overskygger kvalitet, er Nosferatu en sjælden perle. Det er en film, der formår at være både rædselsvækkende og smuk – en skyggeverden, hvor gyserfans vil svælge i dens mørke atmosfære, og hvor selv dem uden for genren vil anerkende den som et uomtvisteligt kunstværk. Dette er ikke blot en film; det er en pagt med det gotiske – et bevis på, hvordan gamle rædsler kan få nyt blod, og hvorfor de aldrig bør dø.


Om skribenten:

Henrik Brandt – Skribent & Anmelder
Henrik lever og ånder for fantastiske, eventyrlige og skræmmende oplevelser – både i spil, film og tv-serier. Specielt dyrker han Star Wars, alt inden for superhelte -og gysergenren, og singleplayer-oplevelser på sin Playstation som ekstremsport. I stedet for at gå i kirke, bruger han tiden på at sidde i de hellige biografsales dunkle mørke, og bevidner filmenes fantastiske fortællinger som de er skabt til at blive oplevet.
- Vender James Gunn os ryggen med den nye Superman?
- Arkaden Podcast Anmelder – Path of Exile 2
- Xbox åbner dørene: Spillene i fokus – ikke platformene
- Xbox’ strategi: Transparens, cloud-vækst og fremtidens spil
- Turbo Overkill-anmeldelse – En boomer-shooter med smæk på!
- PlayStations evige nemesis er live service spil
- Udviklerne bag Blood of Dawnwalker vil fokusere på kvalitet!
- Razer Monitor Stand Chroma-anmeldelse – en smart løsning eller bare lir?
- Ny episode af Betacritic Podcast – Lost Highway med Anders Bøtter, Companion, Severance Sæson 2, Episode 4-5
- Ys X Nordics-anmeldelse – Den klassiske J-rpg serie tilbage på rette spor!
- Spilprisen 2025: Her er vinderne!
- PlayStation 5 slår sin egen salgsrekord
- Overwatch 2 får dansk helt!
- Apex Legends modtager ny opdatering efter Season 24 lancering
- Ninja Turtles indtager snart Call of Duty
- Spellrogue-anmeldelse – Et tryllebindende terningekast for roguelike-fans
- Cold VR-anmeldelse – En halvlunken VR-oplevelse
- Her er alt, du skal vide om Red Hulk
- “Voldspsykopat” tippes til at spille Dumbledore i Harry Potter-tv-serie
- Ubisofts fremtid: Flere open-world og live-service spil
- Borderlands 4 har fået en udgivelsesdato!
- Hils på Spilprisen 2025’s nominerede- John & Maria, udviklerne bag Security: The Horrible Nights
- Afterlove EP-anmeldelse – En fortælling uden fremgang
- METAL EDEN-preview – sci-fi shooter med en kerne af stål
- Ung spiludvikler nomineret til Tomorrow’s Awesome Games
- Avowed-anmeldelse – En flot, men ujævn rejse gennem Eora
- Hils på Spilprisen 2025’s JURY- Anahid Attaran, Game Designer hos Funday Games
- Arkaden får ny chefredaktør
- Ny Episode af Arkaden Podcast – Dansk Kæmpesucces!
- Bobby Kotick er ude med riven – “Han er den dårligste CEO inden for videospil”
- Elden Ring: Nightreign-preview – Lasse Vestergaard har prøvet FromSoftwares næste spil
- Flere Resident Evil remakes på vej?
- Senua’s Saga: Hellblade 2 på vej til PlayStation 5?
- Captain America: Brave New World-anmeldelse – Lever ikke helt op til den tidligere kaptajns eftermæle
- Unity lukker ét af deres udviklingsteam i ny fyringsrunde
- ReSetna-anmeldelse – Metroidvania i ubalance
- Calcium Chaos: Derailed-anmeldelse – En underholdende roguelite som taber pusten
- Q&A med Far Seas Studio – Byder snart på et sødt egern-eventyr
- GTA VI vil hjælpe konsolsalget i 2025
- Fortnite Ballistic-anmeldelse – CS:GO på børnehave niveau
- South of Midnight-preview – Det bliver ikke et mesterværk, men…
- PlayStation State of Play i morgen!
- Trackingsoftware forbudt i The Bazaar!
- Steam slår ned på reklamebaserede spil!
- Fra Nude Raider til Ghandi med atomvåben – Spilmyter længe leve
- Jeg glæder mig VILDT til ‘The Fantastic Four: First Steps’, eller…
- Se den fantastiske og mest “dysfunktionelle” Marvel-trailer her
- Årets største danske Mads Mikkelsen-blockbuster får premieredato
- Hils på Spilprisen 2025’s nominerede- Regö, Producer hos FlatPonies, skaberne af Rebots
- Sympati fra Capcom efter stort nedbrud hos PlayStation
- Sony slagter Bloodborne-projekter på PC
- Skaberen af The Binding of Isaac lover nyt spil!
- Dødskægs Forbandelse-anmeldelse – Aarrgghh! Sikke en Smart Book
- Se seneste trailer for årets bedst kørende IMAX-oplevelse
- Glorious GMMK 3 Pro HE 75%-anmeldelse – Et fænomenalt og personligt tastatur
- Arkaden Podcast Anmelder – Donkey Kong Country Returns HD
- Drew Barrymore hylder sin særlige kemi med Adam Sandler
- Robert Eggers: “Jeg elsker virkelig ‘Pigen med nålen’”
- Tails of Iron 2: Whiskers of Winter-anmeldelse – Rottesouls vender tilbage
- Resistance 4 kommer ikke til at se dagens lys… endnu?
- Tom Cruise besvimer under stunt i 10.000 fods højde, grundet iltmangel
- Kan vi så få lidt status på den næste Alien-film?
- PlayStation er oppe og køre igen!
- Helldivers 2 efter et år – stadig en success?
- Kæmpe nedbrud hos PlayStation
- Rygte: Rainbow Six Siege efterfølger er på vej?
- Joycons som mus bliver en realitet!
- Football Manager 25 annulleret
- Harrison Ford går i flæsket på AI – ægte talent slår teknologi
- Deadpool-skaber dropper Marvel: “Kevin Feige behandler ikke tegneserieskabere godt.”
- Flere spil fra Xbox lander på PlayStation i foråret
- Capcom trækker stikket for Resident Evil Re: Verse
- Ny trailer og dato for Snake Eater udgivet tidligt
- Nu advarer Steam mod forladte early access-spil
- Dansk skuespiller er med i kæmpe spilsucces! – Interview med Mads Hjulmand fra Kingdome Come: Deliverance 2
- Hils på Spilprisen 2025’s JURY- Dagbjört Jónsdóttir, passioneret spiludvikler hos MoviestarPlanet
- Ninja Gaiden 2 Black-anmeldelse – Blodig elegance i kaotisk forfald
- Ny Episode af Arkaden Podcast – Xbox er verdens største spiludgiver!?
- Knald eller fald for Battlefields fremtid
- The Last Of Us sæson 2 vil ikke følge spillets kronologi
- EA opkøber teknologivirksomhed
- Kingdom Come: Deliverance II har allerede solgt 1 million eksemplarer
- Spilprisen 2025: Afstemningen til Denmark’s Favorite Game er i gang – stem på din favorit!
- Marvel afviser AI-rygter om ny Fantastic Four: First Steps-plakat
- Jurassic Jaws: Jurassic World Rebirth-traileren leverer endelig!
- Star Wars Episode I: Jedi Power Battles: Remastered-anmeldelse – En tidskapsel tilbage til barndommen i flotte jedi-klæder
- Moons of Darsalon-anmeldelse – En pixelperfekt redningsmission, der ender i et månekrater
- To Filmfreaks på Eventyr – Januar, 2025
- Tidligere PlayStation chef tror ikke PS6 vil droppe diskdrev
- Switch indhenter snart PlayStation 2!
- Den første trailer til The Fantastic Four: First Steps, er landet!
- Sæt ikke næsen op for den nye ‘Final Destination Bloodlines’-trailer!
- Sleeping Dogs filmen…kommer alligevel!
- De første to spil i The Sims-serien gør comeback!
- Københavns glemte biografer: En Saga blot, fra Marguerite Viby til Metallica
- Arkaden Podcast Anmelder – Kingdom Come: Deliverance II
- Kingdom Come: Deliverance 2-anmeldelse – En kompromisløs rejse gennem Bøhmens kaos
- Arkaden til Robert-overrækkelsen: En prisregn til forglemmeligt filmår
- Sid Meier’s Civilization VII-anmeldelse – Et historisk opgør med genren!
- Big Helmet Heroes-Anmeldelse – Store hjelme betyder ikke større fornøjelse
Mest læste
Spilprisen 2025: Her er vinderne!
Ninja Turtles indtager snart Call of Duty
Razer Monitor Stand Chroma-anmeldelse – en smart løsning eller bare lir?
I hvilken rækkefølge skal du se Abernes Planet-filmene?
Avowed-anmeldelse – En flot, men ujævn rejse gennem Eora
Turbo Overkill-anmeldelse – En boomer-shooter med smæk på!
Udviklerne bag Blood of Dawnwalker vil fokusere på kvalitet!
Football Manager 25 annulleret
Xbox åbner dørene: Spillene i fokus – ikke platformene
De 31 bedste gyserfilm tilgængelige på streaming lige nu

