Mest læste
Indiana Jones and The Great Circle-anmeldelse – Det bedste Indy-eventyr i årtier
Det skal du se i biografen – december 2024
PlayStation 5 Pro-anmeldelse – En opgradering med begrænsninger
3 Gyser-Klassikere vender tilbage i 2025
Arcane sæson 2, del 3-anmeldelse – Smuk, følelsesladet – men uforløst
I hvilken rækkefølge skal du se Abernes Planet-filmene?
Vejen Hjem-anmeldelse – En af de mere interessante danske film, men den formår ikke at opretholde spændingen
Predator Hunting Grounds-anmeldelse – Rådden nostalgi på nye flasker
Ubisoft lukker og slukker for Xdefiant
I hvilken rækkefølge skal du se Indiana Jones-filmene?
Robert Eggers og Bill Skarsgård afslører intens vampyrepos med den seneste trailer
Jeg har tidligere afsløret, hvilken film jeg glæder mig mest til i år, og sørme om der nu ikke er dukket en fantastisk teaser-trailer op for den. Du kan se den her:
Efter denne afsløring tror jeg, jeg får ret. Dette bliver årets film. Bortset fra at jeg bor i Danmark og dermed må vente helt til den 2. januar, hvor vi danskere først får den at se, da verdenspremieren ellers er den 25. december for alle andre. SUK DANMARK! Så bliver det jo IKKE årets film!
Nosferatu er en nyfortolkning af den klassiske vampyrfilm fra 1922 og instrueret af Robert Eggers. Bill Skarsgård spiller hovedrollen som grev Orlok, og Lily-Rose Depp spiller Ellen Hutter, kilden til Orloks besættelse.
Den officielle beskrivelse fra Focus Features lyder: ‘Robert Eggers’ Nosferatu er en gotisk fortælling om besættelse mellem en hjemsøgt ung kvinde og den skræmmende vampyr, der er forelsket i hende, og som forårsager utallige rædsler i kølvandet.’
Mens teasertraileren endnu ikke afslører Nosferatus ansigt, arbejdede Skarsgård, der tidligere spillede klovnen Pennywise i It-filmene, angiveligt sammen med en operasanger for at sænke stemmen til rollen. ‘Det var som at fremmane ren ondskab,’ fortalte han Esquire. ‘Det tog et stykke tid for mig at ryste den dæmon af mig, der var blevet fremmanet inde i mig.”
Tilføjede Eggers til Empire: ‘Jeg vil sige, at Bill har forvandlet sig så meget, at jeg er bange for, at han måske ikke får den kredit, han fortjener, fordi han bare er … Han er der ikke.’
Eggers lovede også, at filmen ville levere gyset: ‘Der har ikke været en old-school gotisk film, der faktisk er skræmmende i et stykke tid. Og jeg tror, at størstedelen af publikum vil finde denne til at være tilfældet.’
Tror sgu jeg bestiller juleferie til London i år!
Om skribenten:
Kasper Rasmussen – Skribent & Anmelder
Filmnørd med interesse i alt mellem himmel og jord – både det guddommelige og jordnære. Er det godt er det godt; Skidt er det skidt. Har tidligere skrevet for Citylights, Pixel.tv og The Movser. Kan opleves som statist i bl.a. Druk og Klovn Forever og har b.la. interviewet Luigi Cozzi, Thomas Robsahm og Christopher Lambert. Indehaver af Danmarks bedste filmsamling med et hav af minder og autografer.