Ad Banner
Ad Banner

Arkaden Podcast

Ny episode af Arkaden Podcast Anmelder – Life is Strange: Double Exposure

Af Kasper Pedersen
17 november, 2024

Bør du finde plads til Life is Strange i dit liv

Life is Strange: Double Exposure fungerer som en direkte fortsættelse af det første spil, Life is Strange, som udkom i 2015. Vi møder igen hovedpersonen Max Caulfield, nu ti år senere, hvor vi endelig får nogle svar på, hvad der hændte efter de dramatiske begivenheder i Arcadia Bay.

Max har opbygget en karriere som fotograf og er flyttet til Lakeport i Vermont, hvor hun arbejder som “photographer-in-residence” på Caledon University. Men hendes fortid slipper hende ikke, og minderne hænger tungt over hende.

Da hun en dag finder sin ven Safi liggende død i sneen med et skudsår, genoplever hun rædslerne fra tidligere tider. For hvad er der egentlig sket? Max beslutter sig for at finde sandheden og bruger sine dimensionelle kræfter til at rejse mellem to tidslinjer: en hvor Safi er død og en hvor hun stadig er i live.

Kan Deck 9, udviklerne bag spillet, leve op til det store ansvar at skabe en efterfølger til et spil, mange anser som et mesterværk? Har vi endnu en klassiker på hænderne, eller mon Deck 9 vil fortryde, at de ikke kunne skrue tiden tilbage?

I denne episode medvirker Melina “MinnaMumi” Jellesmark, Lasse Rasmussen, Morten Urup og Daniel Møgelhøj.

Hør den, hvor du lytter til podcast, såsom på Spotify eller Itunes. Du kan også se den på vores YouTube-kanal!

Tusinde tak fordi du lytter med.

Kasper Pedersen – Skribent & Anmelder


Kasper har en kandidatgrad i Corporate Communication, hvor han specialiserede sig inden for tekstforfatning og hjemmesidedesign. Har tidligere været anmelder og skribent hos Pixel.tv i to år. Har en stor kærlighed for alt japansk underholdningskultur, såsom anime og JRPG. Nyder også et godt Survival Horror-spil, der bygger på atmosfæriske gys fremfor tarvelige jump scares.

L





© Copyright - arkaden.dk