Ad Banner
Ad Banner

Arkaden Podcast

Ny Episode af Arkaden Podcast – Dansk dinosaurspil på vej!

Af Kasper Pedersen
5 marts, 2025

Der bliver lavet et dansk dinosaurspil, og det ser virkelig fedt ud!

Dinolords er navnet på et af de mest spændende danske spil lige nu. Det har allerede over 80.000 wishlists på Steam og tiltrak så stor opmærksomhed til sidste Gamescom, at det kom i Rolling Stone Magazine. Spillet bliver udviklet af danske Northplay, og vi har CEO og spilinstruktør Michael Flarup med som gæst i denne episode, og ham skal I eddermame glæde jer til at møde.

Men vi taler selvfølgelig ikke kun om Dinolords. Vi taler også om de største nyheder inden for spilverdenen. Vi taler om, at Steam har slået deres egen rekord og opnået at have over 40 mio. spillere på samme tid. Vi taler om den nye trailer til Pokémon Z-A, og at Call of Duty måske er på vej ind i en krise. Vi taler også om, hvorvidt vi bør boykotte amerikanske varer og droppe en platform som Xbox baseret på Trumps nye politik.

I denne episode diskuterer vi blandt andet:
– Arkaden starter Twitch-kanal!
– De største live-servicetitler tager 40 procent af spiltiden i USA
– Steam i ny vanvittig rekord
– WB Games beholder rettighederne til Monoliths Nemesis-system indtil 2036
– Rockstar køber studiet bag GTA: The Trilogy – The Definitive Edition
– Nye rygter sparker nyt liv i God of War remake
– Droppet Twisted Metal-spil var et Battle Royale
Pokémon Legends: Z-A har fået en gameplaytrailer – Hvad synes vi?
Pokémon TCG Pocket runder 100 millioner downloads
– Ny ‘En Minecraft Film‘-trailer landet. Hvad synes vi?
– Massive fyringer hos The Callisto Protocol-studiet
– Spillertallet styrtdykker – er Call of Duty på vej mod en krise?
– Næste Call of Duty udkommer måske også på Xbox One og PS4
Og meget, meget mere.

I denne episode deltager Lasse Vestergaard, Daniel Møgelhøj, Nicolaj Jyde, Michael Flarup og Morten Urup.

Hør den, der hvor du lytter til podcast såsom Spotify eller Itunes. Du kan også se det på YouTube!

Tusinde tak fordi du lytter med.

Kasper Pedersen – Skribent & Anmelder


Kasper har en kandidatgrad i Corporate Communication, hvor han specialiserede sig inden for tekstforfatning og hjemmesidedesign. Har tidligere været anmelder og skribent hos Pixel.tv i to år. Har en stor kærlighed for alt japansk underholdningskultur, såsom anime og JRPG. Nyder også et godt Survival Horror-spil, der bygger på atmosfæriske gys fremfor tarvelige jump scares.





© Copyright - arkaden.dk