Ad Banner
Ad Banner

Arkaden Podcast

Ny Episode af Betacritic Podcast – Hele Vejen og The Amateur

Af Kasper Pedersen
11 april, 2025

Er The Amateur en Bourne-film for nørder?

Er du gået glip af Jacobs opråb mod dårlige anmeldervilkår? Læs den her.

Jacob Ege Hinchely og Rikke Collin er tilbage med endnu en frisk Betacritic, som nu udkommer hver uge! Denne gang dykker de ned i to actionfilm, hvor desperation og hævn driver hovedpersonerne ud på umulige missioner.

Hele Vejen er en dansk action-thriller, der skildrer det brutale bandemiljø i København. Afshin Firouzi (Afdeling Q, Den Grænseløse) spiller Cairo, en tidligere kriminel, som må konfrontere sin fortid i jagten på sin forsvundne nevø. Instrueret af et nyt talent fra Super16, leverer filmen en rå og intens fortælling om skyld, loyalitet og det umulige valg mellem at beskytte sin familie eller falde tilbage i mørket.

I The Amateur møder vi Rami Malek (Bohemian Rhapsody, Mr. Robot) som Charlie Heller, en indadvendt CIA-kryptograf, der tvinger efterretningstjenesten til at træne ham, da hans kone dræbes i et terrorangreb. Det her er Jason Bourne – hvis Jason Bourne havde været en fucking nørd. Filmen er en hæsblæsende action-thriller om at tage skæbnen i egen hånd og bevise, at intelligens kan være et dødeligt våben.

Derudover deler Rikke og Jacob deres anbefalinger og de seneste nyheder fra film- og serieverdenen.

Lyt til den, der hvor du hører podcast såsom på Spotify. Den kan også opleves på YouTube netop nu!

Tusinde tak, fordi du lytter med

Kasper Pedersen – Skribent & Anmelder


Kasper har en kandidatgrad i Corporate Communication, hvor han specialiserede sig inden for tekstforfatning og hjemmesidedesign. Har tidligere været anmelder og skribent hos Pixel.tv i to år. Har en stor kærlighed for alt japansk underholdningskultur, såsom anime og JRPG. Nyder også et godt Survival Horror-spil, der bygger på atmosfæriske gys fremfor tarvelige jump scares.





© Copyright - arkaden.dk