Ad Banner
Ad Banner

Nyheder

Ny gratis opdatering til Alan Wake 2

Foto: Remedy

Af Kasper Hansen
22 oktober, 2024

Om fem dage har spillet været udgivet i et års tid - Det skal fejres med en ny opdatering og endnu en DLC

En ny gratis opdatering til Alan Wake 2 lander i dag. Det er samme dag som udvidelsen The Lake House udkommer.

Hvad der også bliver udgivet er en fysisk version af spillet, så kan dem der foretrækker sine titler fysisk endelig få sat Alan Wake 2, som jeg mener var et af sidste års bedste spil lagt op på sin hylde.

Remedy har lyttet til deres fællesskab og leverer nu en længe ventet opdatering, der bringer en række efterspurgte ændringer og forbedringer til spiloplevelsen.

Blandt nyhederne er muligheden for at invertere den vandrette X-akse på både mus og controller – en funktion, der hidtil kun har været tilgængelig for den lodrette Y-akse.

For PlayStation 5-ejere er der endnu mere at glæde sig til. Opdateringen tilføjer gyro-sigtemekanik, der udnytter bevægelseskontrollerne i DualSense-controlleren, og den haptiske feedback, som indtil nu har været begrænset til våben, vil nu også kunne mærkes, når du bruger helende genstande eller kaste-objekter.

Desuden introduceres en ny Gameplay Assist-menu, der giver spillerne mulighed for at finjustere spillets sværhedsgrad og tilpasse deres oplevelse med en række nye indstillingsmuligheder.

Den anden DLC til Alan Wake kaldet The Lake House

Alan Wake 2 DLC

Den første DLC kaldet Night Springs blev velmodtaget generelt set, men også hos Arkaden var Lau Eskildsen især glad for den første DLC Night Springs. The Lake House er Remedys anden DLC til Alan Wake på blot et år.

The Lake House udforsker en ny historie ud fra spillets mystiske og mørke verden. The Lake House er et hemmeligt forskningsanlæg, drevet af den mystiske organisation Federal Bureau of Control (FBC), som spiller en central rolle i DLC’ens fortælling. Det forventes, at denne udvidelse vil dykke dybere ned i både Alan Wakes historie og forbinde universet til andre Remedy-spil som Control.

Selve DLC’en er desværre ikke gratis, og kræver dermed Deluxe Edition af spillet eller season pass.


Om skribenten:

Kasper Hansen – Skribent & Anmelder


Kasper har tidligere været skribent og anmelder for GamersLounge. De kompetitive spil som FIFA, Hearthstone og Call Of Duty-serien er nogle, han bruger mange timer på, men via en voksende passion har han også skabt en stor kærlighed til historiedrevne spil – særligt AAA-spil.





© Copyright - arkaden.dk