Ad Banner
Ad Banner

Nyheder

Ny title fra studiet bag It Takes Two?

Af Michael Emcken
30 oktober, 2024

Ifølge EAs regnskaber kommer der en ny titel, som ikke er annonceret endnu, engang i det første kvartal af 2025

Gennem de seneste regnskaber fra EA, har der været spekulationer omkring, hvad den uanonceret titel fra en af EAs partnerudviklere er for et spil. Noget tyder på, at det er et spil fra Hazelight Studios, studiet bag det meget populære spil It Takes Two, som netop i år i denne måned, har rundet imponerende 20 millioner solgte kopier.

Dagen efter denne meget positive nyhed fra studiet laver en af grundlæggerne af det svenske studio, som også er hovedforfatter på deres titler, Josef Fares, et opslag på X, hvor han teaser en kommende titel. Studiets egen X-konto følger trop og annoncerer, at de har en IP, som kommer i 202x, uden at give det sidste tal i året. Hvis det er spillet som Hazelight Studios teaser, som kommer dette i kvartalet fra 1. januar til 31. marts. Så det kunne meget vel være Hazelight Studios’ nye titel.

Noget tyder på, at EAs strategi med at have en bred portefølje af spil, som spænder fra AAA-titler som mange af de største sportsgrene, Battlefield, Dragon Age, Titanfall og Apex, til mindre titler som Unravel, It Takes Two og Tales of Kenzera™: ZAU, er en rigtig god forretning. EA skriver, at det er deres bedste enkeltstående kvartal til dato, hvor omsætningen lyder på svimlende 2 milliarder dollars, svarende til 14,7 milliarder danske kroner.

De leverer konsistente overskud til deres investorer, og det seneste regnskab er ikke en undtagelse. Her lander de et overskud på 294 millioner dollars, svarende til 2,018 milliarder danske kroner. Dette er godt drevet af deres amerikanske fodboldspil, FC 25, og deres live service-tiltag som Ultimate Team i deres sportstitler.

Man kan ikke komme udenom, at EA klarer sig godt forretningsmæssigt. Det bliver i hvert fald spændende at se, hvad der kommer fra EA og deres partnerstudier, for det er ofte ret gode spil, i hvert fald hvis man skal stole på anmeldelserne.

Om skribenten:

Michael Emcken – Skribent & Anmelder

Michael har arbejder til dagligt som udviklingskonsulent i én af Danmarks største banker. Han er tidligere medejer af esport-klubben Copenhagen Flames, og hele hans interesse for gaming startede med Magnus og Myggen og Pokemon Rød tilbage i 1996. Listen er lang over hans smag inden for spil, som faktisk byder på næsten alt, undtagen JRPGs.





© Copyright - arkaden.dk