Nyheder

Nye spil og nye tiltag på PlayStation Plus

Af Lau Mellemgaard Eskildsen
2 november, 2023

Tre nye spil kommer den 7. november, men også andre tiltag bliver promoveret

En ny måned betyder nye spil på PlayStation Plus tjenesten, og i november vil abonnenter af PlayStation Plus tjenesten få adgang til titler som Mafia II: Definitive Edition, Dragon Ball: The Breakers og Aliens Fireteam Elite fra tirsdag den 7. november til mandag den 4. december.

Derudover har PlayStation for nylig lanceret Sony Pictures Core på både PS5 og PS4 konsoller, hvilket giver abonnenter adgang til et bredt udvalg af både nye og klassiske film fra Sony Pictures.

Mafia II: Definitive Edition | PS4

Her kan du opleve hele Mafia II-dramaet i én pakke, hvor alt er blevet remasteret og præsenteret med fantastiske HD-detaljer. Træd ind i en gangsters liv under den gyldne æra for organiseret kriminalitet. Krigshelten Vito Scaletta bliver involveret i mafiaen i håb om at betale sin fars gæld i efterkrigstidens Empire Bay, New York. En by fyldt med muligheder, hvor organiseret kriminalitet blomstrer i kølvandet på 2. verdenskrig. Sammen med sin ven Joe arbejder Vito hårdt for at bevise sig selv og avancere i mafiafamilien ved at begå større forbrydelser med større belønninger, status og konsekvenser.

Dragon Ball: The Breakers | PS4

I dette asymmetriske online actionspil kæmper 7 spillere som almindelige borgere mod en enkelt spiller, der indtager rollen som The Raider fra Dragon Ball-universet. Borgernes mål er at overleve, mens Raideren bliver stærkere og jager dem. Samarbejde er nøglen til overlevelse, da tiden løber ud, men spillets gang kan tvinge spillere til solo-konfrontationer. Raideren benytter sine kraftige evner til at opspore og eliminere de overlevende og bliver stærkere i processen. Spillere kan tilpasse deres karakterers udvikling og låse op for nye færdigheder, skins og genstande for at forbedre deres strategi som enten Survivor eller Raider.

Aliens Fireteam Elite | PS4, PS5

Udforsk de skjulte hemmeligheder under jordens overflade i et spændende tredjepersons skydespil sat i “Aliens”-universet. Spil solo eller med op til to venner, eller team op med AI for at gennemgå fire spændende kampagner på den nyopdagede planet LV-895. Tilpas din Marine med et udvalg af seks klasser og et arsenal af våben, lige fra magnum-pistoler til raketkastere. Skræddersy din karakter med over 130 fordele og skab den ultimative kriger. Vælg dit hold med omhu, match klasser og våben for at overvinde bølger af Xenomorphs, undvig dødelige Prowlers og Spitters, og forbered dit forsvar for at sikre holdets overlevelse.

Udover de tre spil forsøger PlayStation samtidig at slå et slag for Sony Pictures Core, som blev lanceret tidligere denne måned på både PS5- og PS4-konsoller. Sony Pictures Core giver spillerne mulighed for at købe eller leje op til 2.000 film direkte fra deres konsol. Fra den 1. november vil alle PlayStation Plus-medlemmer modtage en 15% rabat på alt indhold til køb og leje i Sony Pictures Core, der kan benyttes i løbet af november måned.

Afslutningsvis fremhæver PlayStation, via Playstation.blog, at man som PlayStation Plus Premium kunde, har 24 timers tidlig adgang til den interaktive streamingserie Silent Hill: Ascension, der havde premiere i forgårs. Ud over den interaktive serie vil der hver uge blive udgivet TV-episoder, der bliver sammensat af seernes indput. PlayStation Plus Premium/Deluxe-medlemmer vil have eksklusiv adgang til alle disse ugentlige kompilationsafsnit 24 timer før deres udgivelse på andre platforme.

Vil du læse mere om Sony Picture Core og Silent Hill: Ascension, kan du gøre det her.

Lau Mellemgaard Eskildsen – Skribent & Anmelder


Lau er uddannet skolelærer med speciale i kulturfag, og er skribent på et af Danmarks største gaming-communities, Det Danske Gaming Forum. Fallout 3 ændrede hans liv, og lige siden har han haft en forkærlighed for action-RPG spil. Dystopiske narrativer har desuden hans store interesse, og han nyder at nørde rundt i gaming-verdenens eksistentialistiske fortællinger





© Copyright - arkaden.dk