Arkaden Lille Logo Arkaden Stort Logo
  • Forside Forside
  • Nyheder Nyheder
  • Film & Serier Film & Serier
  • Anmeldelser Anmeldelser
  • Previews Previews
  • Podcasts Podcasts
  • Tech Tech
  • Features Features
  • Toplister Toplister
  • Temaer Temaer
  • Om Arkaden Om Arkaden
  • Søg Søg
Header Banner
Nyhed

Utilfreds Ubisoft-aktionær opfordrer til protest foran hovedkvarter

Utilfreds Ubisoft-aktionær opfordrer til protest foran hovedkvarter
Ubisoft
Christian Heegaard Kongsøre

Christian Heegaard Kongsøre

Estimeret læsetid: 2 minutter.

March 14, 2025

Ubisofts hovedkvarter i Paris skal have besøg af vrede demonstranter, hvis det står til en minoritetsaktionær, der blandt andet er træt af selskabets hemmelighedskræmmeri og uafklarede strategi

Med det omdiskuterede Assassin’s Creed Shadows lige om hjørnet står Ubisoft formentlig overfor en længe ventet kommerciel succes, efter selskabet har været igennem et værre stormvejr i løbet af det sidste stykke tid.

Men nu står spilstudiet igen over for kritik – denne gang fra en af Ubisofts egne aktionærer, der blandt andet kritiserer selskabet for at være “horribly mismanaged” og for at skjule information og møder. Det skriver IGN.

Opkøb af IP’er

Kritikken kommer fra Juraj Krúpa, der med sit firma AJ Investments ejer under 1% af aktierne i Ubisoft. I sin forklaring af kritikken fortæller han, hvordan spilstudiet blandt andet ikke informerede dets aktionærer om møder med selskaber som EA og Microsoft, der handlede om et potentielt videresalg af Ubisofts forskellige IP’er.

Ifølge Krúpa er det heller ikke første gang, at Ubisoft tilbageholder information fra sine aktionærer. Blandt andet blev der taget en beslutning om at indgå en aftale om DLC til Assassin’s Creed Mirage med et saudiarabisk selskab, som CEO’en kun fandt frem til ad omveje.

Foto: Ubisoft

Opfordrer til protest

AJ Investments melder, at de står klar til at sagsøge Ubisoft, fordi de føler, at spilstudiet fører deres investorer bag lyset. Samtidigt opfordrer Krúpa til en protest foran Ubisofts hovedkvarter i Paris. Protesten er planlagt til maj, og Krúpa opfordrer alle, der er utilfredse med Ubisofts aktiestagnation og manglende lederskab, til at møde op.

Ubisoft har ikke kommenteret kritikken direkte, men understreger, at en uafhængig komité er nedsat for at sikre en retfærdig og udbytterig proces for alle involverede.

Christian Heegaard Kongsøre

Christian Heegaard Kongsøre

Skribent & Anmelder


Christian spiller lidt af det hele – fra afslappende farming sims til hæsblæsende FPS’er. Det vil sige, når han ikke for tyvetusinde gang er faldet ned i MMO’ernes sorte brønd efter endnu en udvidelse eller opdatering til en af sine gamle flammer. Når det sker, kan ikke engang de stride, nordjyske vinde, han er født og opvokset med, rive ham væk fra kontorstolen.

Mest læste

Velkommen til Arkadens nye hjemmeside

Nyhed

May 8, 2025

Velkommen til Arkadens nye hjemmeside

Clair Obscur: Expedition 33  passerer 2 millioner solgte eksemplarer – med hjælp fra Oblivion?

Nyhed

May 8, 2025

Clair Obscur: Expedition 33 passerer 2 millioner solgte eksemplarer – med hjælp fra Oblivion?

Common Side Effects-anmeldelse – Finchedoinks fredags-finurligheder

Anmeldelse

May 9, 2025

Common Side Effects-anmeldelse – Finchedoinks fredags-finurligheder

DOOM: The Dark Ages-anmeldelse – en renæssance

Anmeldelse

May 9, 2025

DOOM: The Dark Ages-anmeldelse – en renæssance

Links

  • Privatlivspolitik
  • Om Arkaden
  • Sponsoreret indhold
  • Affiliate

Vi tager ansvar for indholdet og er tilmeldt

pressenævnet logo

© Copyright - arkaden.dk