Arkaden Lille Logo Arkaden Stort Logo
  • Forside Forside
  • Nyheder Nyheder
  • Film & Serier Film & Serier
  • Anmeldelser Anmeldelser
  • Previews Previews
  • Podcasts Podcasts
  • Tech Tech
  • Features Features
  • Toplister Toplister
  • Temaer Temaer
  • Om Arkaden Om Arkaden
  • Arkaden+ Arkaden+
  • Merch Merch
  • Søg Søg
Nyhed

Activision tager streamers særlige “skin” ned efter anti-LGBTQ-kommentarer

Activision tager streamers særlige “skin” ned efter anti-LGBTQ-kommentarer
Jens Haag

Jens Haag

Estimeret læsetid: 3 minutter.

June 12, 2023

Screenshot fra Nick Mercs/Kotaku

Streameren “Nickmercs” har fået fjernet et særligt cosmetic bundle (forskellige skins til skydevåben og karakterer), der ellers var tilegnet ham i skydespillet ‘Call of Duty: Modern Warfare II’ og free-to-play-delen af spillet ‘Warzone’.

Det sker efter, at streameren kom med en kontroversiel kommentar om LGBTQ+-befolkningen. Nu forlanger hans ven, “TimTheTatman” af få sit eget skin fjernet i protest.

Tidligere i sidste uge tweetede journalisten Chris Puckett om et lokalt sammenstød mellem “Pro-LGBT-demonstranter” og anti-demonstranter i nærheden af hans lejlighed.

Nickmercs svarede (med henvisning til transpersoner og drag queens) at “De burde lade små børn være i fred. Det er det reelle problem.”

They should leave little children alone. That’s the real issue.

— Nickmercs (@NICKMERCS) June 7, 2023

 

Nickmercs er medejer af esports-kollektivet Faze Clan. Han er en ekstremt populær streamer, der kan prale af lidt over 4 millioner abonnenter på YouTube og 6,7 millioner på Twitch. Det er oven i hans eget lange CV inden for e-sport.

Nickmercs blev hurtigt kritiseret fra forskellige sider. En række større personer fra blandt andet Call of Duty-esports-miljøet tog afstand fra tweetet.

En anden stor figur inden for esport, Goldenboy, sagde “Jeg er skuffet over dig Nick. At udvie accept og tolerance for ALLE er en værdifuld livsfærdighed for alle mennesker.”

Loopy, en træner ved den esports organisationen “Vexed Gaming”, sagde:

“Jeg vil aldrig igen arbejde ved eller se et MFAM. Jeg kan ikke med min integretitet i behold arbejde for en bigot. Jeg er en tidligere marinesoldat, og jeg svor at beskytte rettighederne som et fastlagt i forfatningen, som beskytter demonstranter og lighed for alle. “Fred og kærlighed, medmindre du er homoseksuel eller transkønnet? Sikke en taber.”

Artiklen fortsætter efter annoncen

Reklame for SF Studios

Efterfølgende blev det opdaget, at Nickmercs egne skins i ‘Warzone’ og ‘Modern Warfare II’ var blevet fjernet.

Activision udtalte kort efter følgende:

“Grundet nylige begivenhed, har vi fjernet “NICKMERCS Operator”-bundlen fra vores online butikker. Vi er fokuseret på at fejre PRIDE med vores ansatte.”

Nickmercs selv udtalte, at han “ikke havde i sinde at fornærme nogen. Jeg vil ikke undskylde for mit tweet, fordi jeg ikke føler, det var forkert.”

Nu har Nickmercs ven og medstreamer TimTheTatman også, på sit eget initiativ, fået fjernet sit skin fra Activisions online butik.

“Nickmercs har været min ven i årevis – vi fik vores CoD-skins sammen,” tweetede han den 10. juni. “Det føles forkert for mig at have mit, når han ikke længere har sit. Fjern venligst timthetatman-pakken.” 

.@NICKMERCS has been my friend for years- we went in getting our CoD operators together.

It feels wrong for me to have mine and him no longer have his. In support of my friend, please remove the timthetatman bundle@CallofDuty

— timthetatman👑 (@timthetatman) June 10, 2023

 

En dag senere, som først rapporteret af Axios, sagde Activision, at man vil gøre netop det. 

“På Tims anmodning har vi fjernet TimTheTatman-operatørpakken fra ‘Modern Warfare II’ og ‘Warzone’-butikken,” sagde en talsmand for virksomheden til Kotaku i en erklæring.

I den seneste tid har adskillige konflikter om transpersoner og homoseksualitet været genstand for ophedet debat i gamingmiljøet. 

Vi har nok hverken set det sidste eller det værste af det.

Streameren Nickmercs (Foto: screenshot fra stream)

Jens Haag

Jens Haag

Journalist


Jens Haag er anmelder og journalist på Hardwire. Han spiller især turbaseret strategi, rollespil, roguelikes, survival og indiespil i det hele taget.

Mest læste i dag

Nye rygter hentyder igen til et Remake af Assassin’s Creed: Black Flag

Nyhed

June 2, 2025

Nye rygter hentyder igen til et Remake af Assassin’s Creed: Black Flag

Geoff Keighley hyper det digitale publikum op med en banger trailer til The Game Awards

Nyhed

December 8, 2025

Geoff Keighley hyper det digitale publikum op med en banger trailer til The Game Awards

Glen Powell stopper ikke for nogen i traileren til A24’s seneste satsning: How to Make a Killing

Film & Serier

November 26, 2025

Glen Powell stopper ikke for nogen i traileren til A24’s seneste satsning: How to Make a Killing

Sponsoreret

Mand op! – Satire om samfund og identitet

Feature

November 29, 2025

Mand op! – Satire om samfund og identitet

Sidebar Banner

Links

  • Privatlivspolitik
  • Om Arkaden
  • Sponsoreret indhold
  • Affiliate

Vi tager ansvar for indholdet og er tilmeldt

pressenævnet logo

© Copyright - arkaden.dk