Asmongold suspenderet fra Twitch efter kontroversielle udtalelser om Palæstina
Lau Mellemgaard Eskildsen
Estimeret læsetid: 3 minutter.
October 16, 2024
Twitch-streameren Asmongold er blevet suspenderet fra en af sine kanaler efter kontroversielle kommentarer om Israel/Palæstina-konflikten. Læs mere om, hvad der blev sagt, og hvorfor det har ført til en midlertidig lukning af hans kanal
Twitch-streameren Zack Hoyt, der er bedre kendt som Asmongold, har fået en af sine kanaler midlertidigt lukket efter en række kontroversielle kommentarer om palæstinenserne og Gaza-konflikten. Ifølge IGN blev Hoyts kanal Zackrawrr lukket på grund af brud på Twitchs retningslinjer for fællesskabet, specifikt deres politik om hadefuld adfærd. Det skete efter, at han under en stream udtalte, at palæstinenserne “kommer fra en underlegen kultur,” og kom med flere kommentarer, der trak voldsom kritik på sociale medier.
Hoyt, der i mange år var kendt som en populær World of Warcraft-streamer, kom med flere stærke udtalelser om konflikten i Gaza, der ifølge rapporter har kostet over 42.000 palæstinensiske liv
– Hvis du vil beskrive et folkemord som systematisk drab på en befolkningsgruppe, så har de [palæstinenserne] allerede folkemord bygget ind i Sharia-loven. Så nej, jeg vil ikke græde over, at folk, der har folkemord som en del af deres lov, bliver udsat for det selv, sagde Hoyt under streamen og fortsatte med at kalde palæstinenserne for “forfærdelige mennesker” og beskrev deres kultur som “underlegen” og “antitetisk til alt, hvad vestlige værdier står for.”
The full clip is way worse btw pic.twitter.com/7CpjmdAKFE
— Ariana Jasmine (@arianajasmine__) October 14, 2024
Kommentarerne blev hurtigt spredt på sociale medier, hvor især ovenstående klip fra streamen fik stor opmærksomhed med millioner af visninger. Kritikken lod ikke vente på sig, og mange pointerede, at Hoyts udtalelser var direkte i strid med Twitchs retningslinjer for hadefuld adfærd, der forbyder diskrimination og vold baseret på race, etnicitet, religion og national oprindelse.
Twitch reagerede ved at lukke hans kanal, og en talsmand for platformen udtalte efterfølgende:
– Vi iværksætter sanktioner, når der sker brud på vores retningslinjer for fællesskabet, herunder vores politik om hadefuld adfærd.
Hoyts anden kanal, Asmongold, er fortsat aktiv, selvom han ikke har brugt den siden sidste år.
Looking back on it, I was way too much of an asshole about the Palestine thing
— Zack (@Asmongold) October 15, 2024
My bad
Of course no one deserves to have their life destroyed even if they do things or have views I find regressive
You guys deserve more than me saying stupid shit like that, I’ll do better
I kølvandet på kritikken har Hoyt forsøgt at undskylde sine udtalelser på X/Twitter, hvor han skrev:
– Set i bakspejlet var jeg alt for meget af en idiot omkring den Palæstina-ting. Min fejl. Selvfølgelig fortjener ingen at få deres liv ødelagt, selvom de har synspunkter, jeg finder forældede.
Hoyts udtalelser bryder tydeligt med flere af Twitchs fællesskabsregler. Ifølge retningslinjerne må brugere ikke opføre sig på en måde, der er motiveret af had, fordomme eller intolerance, og det er heller ikke tilladt at fremme eller opfordre til diskrimination. Det er desuden forbudt at lave indhold, der udtrykker, at en bestemt gruppe mennesker er underlegne på grund af fysiske, mentale eller moralske mangler.
Twitch tillader heller ikke støtte til politisk eller økonomisk dominans af nogen race, etnicitet eller religiøs gruppe. Det inkluderer ideologier som hvidt overherredømme. Endelig må man ikke opfordre til udelukkelse eller segregation af en bestemt gruppe mennesker baseret på karakteristika som alder eller nationalitet.
Selvom det endnu er uvist, hvor længe Hoyts Twitch-kanal vil være lukket, peger mange på, at hans kommentarer altså er i strid med Twitchs retningslinjer for hadefuld adfærd.
Mest læste i dag
Anmeldelse
April 9, 2026
Starfield: Terran Armada DLC og Free Lanes Update-anmeldelse – Mass Effect har ikke levet forgæves
Nyhed
April 9, 2026
Agent 007 melder “Mission Delay”: First Light må vente på Switch 2-forstærkning
Nyhed
April 10, 2026
Er PC dødt for Sony entertainment?
Film & Serier
April 9, 2026
Fra Stranger Things til MCU-frontfigur? Sadie Sink rygtes til 5 Marvel film!
© Copyright - arkaden.dk

