Assassin’s Creed: Origins bliver bombarderet på Steam


Johs Bach
Estimeret læsetid: 2 minutter.
December 31, 2024
En Windows 11-opdatering har behæftet flere Ubisoft-titler med tekniske problemer, og det har vakt Steam-brugeres harme.
Tidligere på året kom det frem, at PC-udgaverne af en række Ubisoft-spil var blevet ramt af tekniske problemer i kølevandet på en Windows 11-opdatering. Denne knas i maskineriet udmøntede sig i, at blandt andet Star Wars: Outlaws (STO) og nyere Assassin’s Creed-udspil pludseligt gik gevaldigt ned i billedhastighed, fuldstændig frøs eller sågar crashede. Nu får Ubisoft repressalier af føle i form af en review-bomberegn over Assassin’s Creed: Origins (ACO) fra Steams brugere.
Ubisoft har ellers iværksat en indsat for at udglatte denne tekniske skuddermudder, men i første omgang har den tilsyneladende primært været møntet på STO og i mindre (hvis nogen) grad på ældre titler. Årsagen til, at Steam-brugerne netop kaster deres vrede over ACO (et spil fra 2017) frem for de andre, skal nok læses i lyset af noget så simpelt som et uheldigt timet tilbud. Det review-bombarderede spil var nemlig på tilbud, da opdateringen ramte.
Vreden kan imidlertid også læses i lyset af, at Ubisoft og navnlig Assassin’s Creed-serien ikke har det bedste renommé, hvad angår polering af deres spil. Man kan i den forbindelse blot tænke tilbage på de ansigtsløse mareridtssyner og bugs, som Assassin’s Creed: Unity-lanceringen stillede til skue.
Hvad årsagen end er, vil lignende problemer forhåbentlig ikke skæmme seriens nyeste skud på stammen, Assassin’s Creed: Shadows. Denne omgang af snigemoderisk-rejse-i-tiden tager os tilbage til den japanske højmiddelalder og kan (hvis det da ikke bliver udsat igen) spilles fra den 14. februar
Mest læste

Nyhed
May 8, 2025
Velkommen til Arkadens nye hjemmeside

Nyhed
May 8, 2025
Clair Obscur: Expedition 33 passerer 2 millioner solgte eksemplarer – med hjælp fra Oblivion?

Anmeldelse
May 9, 2025
Common Side Effects-anmeldelse – Finchedoinks fredags-finurligheder

Nyhed
May 9, 2025
Ghost of Yoteis Deluxe Edition sælger bedre end standardudgaven – er vi ved at vænne os til højere priser på spil?
© Copyright - arkaden.dk