Astro Bot: En ambitiøs rejse fyldt med kendte ansigter
Lau Mellemgaard Eskildsen
Estimeret læsetid: 2 minutter.
June 2, 2024
Det kommende Astro Bot er Asobis mest ambitiøse spil til dato, og vil blandt andet indeholde 150 cameos fra forskellige PlayStation-karakterer
Under PlayStations nylige State of Play-event var det kommende Astro Bot-spil det absolutte højdepunkt. Studiet bag, Team Asobi, har afsløret, at Astro Bot bliver studiets største spil nogensinde, med et så ambitiøst omfang, at det inkluderer cameos fra omkring 150 ikoniske PlayStation-karakterer. Spillet udkommer lige før PlayStations 30-års jubilæum og er en platformer, der er fyldt med Sony-temaer, og hvor der vil være 80 baner, som giver os nye varierede oplevelser hvert 10. minut.
Astro Bot bliver lanceret eksklusivt til PlayStation 5 den 6. september. Det er et af de mest ventede spil, der blev vist ved det nylige State of Play-event, som ellers var ret skuffende og ikke gjorde det store indtryk – måske på nær netop Astro Bot.
– Vi ville lave et stort spil. Det handler virkelig om at tage det op på et nyt niveau – faktisk flere niveauer – og have Astros store historie. Vi kalder det Astro Bot, fordi vi ser det som en ny begyndelse. Det er et virkelig, virkelig stort spil. Jeg tror, for os er det det største spil, vi nogensinde har lavet, udtalte Team Asobis Nicolas Doucet i et nyligt interview om Astro Bot, hvor han afslørede, hvor dybdegående og omfattende spillet bliver.
Astro Bot adskiller sig fra sin forgænger ved at være en premium-udgivelse med masser af indhold at udforske.
Hvor det første Astro-spil var et gratis spil til PlayStation 5, der på mange måder fungerede som en tech-demo, er det kommende Astro Bot-spil en omfattende spiloplevelse, der både sigter mod dem, der elskede det seneste spil, men også skal tiltrække nye spillere.
Spillet er hurtigt blevet udråbt som en slags ‘genforening’ for nogle af PlayStations mest ikoniske karakterer. Med et imponerende lineup på 150 cameos, er der noget for enhver PlayStation-entusiast. Med undtagelse af karakterer fra Bloodborne kommer stort set alle tænkelige PlayStation-karakterer til at gøre deres entre i spillet, hvilket er ret imponerende og kommer til at gøre Astro Bot til en nostalgisk rejse gennem PlayStations historie.
Den varierede verden i Astro Bot inkluderer forskellige biomer med unik fauna og miljøer, hvilket sikrer, at vi konstant bliver præsenteret for nye og spændende udfordringer. Derudover har Team Asobi lagt vægt på fællesskab og samarbejde. Der vil være hyppige events, der er designet til at blive spillet sammen med andre.
Med kombinationen af de nostalgiske elementer og det innovative, varierede gameplay er det ingen overraskelse, at spillet totalt løb med opmærksomheden ved denne uges State of Play, og med målet om at skabe et decideret fællesskab ser Astro Bot ud til endelig at være klar til for alvor at blive den maskot, PlayStation-fællesskabet har efterspurgt.
Mest læste i dag
Anmeldelse
June 15, 2026
House of the Dragon Sæson 3, afsnit 1-4-anmeldelse – En stærkere start end først forventet
Film & Serier
June 14, 2026
Christopher Nolans nye storfilm får overraskende aldersgrænse
Nyhed
June 15, 2026
Laufey: God of War‑spillet der skal forene fortid og nutid
Film & Serier
June 15, 2026
Spielberg og John Williams runder 30 film sammen
© Copyright - arkaden.dk

