Arkaden Lille Logo Arkaden Stort Logo
  • Forside Forside
  • Nyheder Nyheder
  • Film & Serier Film & Serier
  • Anmeldelser Anmeldelser
  • Previews Previews
  • Podcasts Podcasts
  • Tech Tech
  • Features Features
  • Toplister Toplister
  • Temaer Temaer
  • Om Arkaden Om Arkaden
  • Søg Søg
Header Banner
Nyhed

ATELIER YUMIA åbner op for en spraglet verden i ny trailer

ATELIER YUMIA åbner op for en spraglet verden i ny trailer
Koei Techmo/Gust
Kasper Pedersen

Kasper Pedersen

Estimeret læsetid: 4 minutter.

February 21, 2025

Det er snart tid til at hoppe i gryden med en ny alkemist

For en lille måned siden, gav spilselskabet Gust os en gameplay-trailer til deres næste kapitel i den efterhånden omfangsrige alkemist-serie, Atelier. Nu får vi en trailer, akkompagneret i en pressemeddelelse fra Koei Techmo, der viser den kommende verden, som Atelier Yumia: The Alchemist of Memories & The Envisioned Land (noget af en mundfuld) finder sted i.

Hvad har traileren at byde på?

Den 2 minutter lange intro-video er så japansk, som det kan være – Og det er bestemt ikke en dårlig ting. Vi får et indblik i mange af de kommende lokationer, som spillet vil byde på, samtidig med vi får at det nye persongalleri, der højst sandsynligt kommer til at udgøre både helte og skurke.

Der er masser af Japansk fantasy RPG at spore, lige fra personernes udklædning til nogle af de monstre, der beboer det introducerede kontinent; Aladdis. Den titulære Yumia fremstår naturligvis i centrum, men vi får også at se en håndfuld andre karakterer: En ung blå-året pige, tilhørende en slags Beast-race, en egdy gut iført solbriller og en upraktisk stor le, en pistolsvingende kvinde, der redder Yumia og “dyre-pigen” fra noget af verdenens vildtliv og den stereotypiske “flotte” fyr, der højst sandsynligt kommer til at spille gruppens venligsindede anker.

Yumia kommer til at være udrustet med en stav, der også kan omdannes til et riffellignende våben.

Som vist i gameplaytraileren, vil udforskningsdelen i spillet være muligt at gøre på motorcykel for første gang. Til sidst i traileren bliver der reklameret lidt for diverse ekstra kostumer, hvis man køber spillets Special Edition, for selvfølgelig er der ekstra kostumer.

Atelier Yumia ser ud til at byde på både magi og sprængfyldt gameplay. Kilde: Koei Techmo/Gust

Hvad handler Atelier Yumia: The Alchemist of Memories & The Envisioned Land om?

I pressemeddelelsen beskriver Koei Techmo Atelier Yumia således:

– Spillere vil følge alkymisten Yumia Liessfeldt, da hun slutter sig til “Aladiss Research”-teamet i håb om at opklare mysteriet bag katastrofen, der ødelagde det engang så store kontinent Aladiss. Anført af Eustella-ordenen, ledet af Erhard, er Aladiss Research-teamet en organisation, der fokuserer på at undersøge Aladiss’ faldne land. Holdet er sammensat af forskere, eventyrere og lejesoldater. Yumia og hendes venner får til opgave at rejse på tværs af kontinentets tre regioner for at afsløre mysterierne gemt i ruinerne af det faldne Aladissian-rige.

– Yumias rejse vil begynde i Ligneus-regionen, hvor forskerholdet etablerede sin første base, langt fra Aladissian-hovedstaden. Yumia kommer til at rejse gennem sletterne og skoven, der udgør landskabet, samt udforske forskningsfaciliteter, forladt af datidens alkymister. Blandt interesse punkterne i regionen vil spillerne besøge “Arbor Botanical Garden” og “8th Laboratory”, før de fortsætter deres rejse.

– Spillere med en passion for svampe af enhver art, kan glæde sig til at udforske Sivash-regionen, der er kendt for sin svampelignende flora, hvor Yumia vil møde det halv-menneskelige Welleks-folk. Mens de udforsker regionen, vil holdet møde Neru-folket, en stamme af monstre, der er i stand til menneskelig tale og let genkendelige på deres slanke figur og svampelignende paraplyer. Før de kommer til den næste region, kan spillerne tage en pause ved at betragte Preces-katedralen, et sted for tilbedelse i centrum af Welleks-bosættelsen, eller udforske de imponerende ruiner af en skole, kendt som Hermea Academy.

– Den tredje region er den industrielle Auruma-region, fyldt med ruiner af en engang blomstrende by. Blandt ruinerne, der stadig står, vil spillerne opdage en trælignende metalstruktur såvel som dets kommercielle distrikt med egen station. Yumia vil også besøge Mana Transposing Furnace, som engang var nervecentret for studiet af mana i hele Aladiss. Under deres ophold i regionen vil holdet møde Geni-stammen, der er unikt for at besidde både fjer og næb, som var de beslægtede med fugle.

Foto: Koei Techmo/Gust

Lidt om Atelier-serien

For de ikke initierede har Atelier en lang historie, som værende en kombination af hyggelig udforskning med ressource samling og alkymi, samt et kampsystem der efterhånden har bevæget sig fra tur-baseret i Atelier Marie (1997) til det mere action fyldte i realtid, startene med Atelier Ryza (2019). Det har været vildt svingende, om spillene har haft et stringent tidssystem, hvor man har skulle nå visse gøremål inden for en vist antal dage, med konsekvensen at få et “Game Over”, hvis man ikke havde fulført en pågældende mission i tide.

Det er en IP, der altid har budt på et farverigt univers, hvor karaktererne og alkymi kom i første række, og historie samt kampsystem var sekundært. Men efterhånden som serien skred frem med et væld af forskellige alkymister, subserier og verdener, har plottet fået mere grobund med dyster stemning og ret så alvorlige tematikker.

Atelier Yumia: The Alchemist of Memories & the Envisioned Land ser ud til at blive endnu et dybdegående alkymist-spil, hvor det at eksperimentere med forskellige kombinationer af hårdt indtjente materialer, bliver årets “Cozy”-JRPG. Der er heller ikke længe, til vi kan hoppe i gryden endnu en gang, da spillet udkommer til alle platforme den 21. marts.

Kasper Pedersen

Kasper Pedersen

Skribent & Anmelder


Kasper har en kandidatgrad i Corporate Communication, hvor han specialiserede sig inden for tekstforfatning og hjemmesidedesign. Har tidligere været anmelder og skribent hos Pixel.tv i to år. Har en stor kærlighed for alt japansk underholdningskultur, såsom anime og JRPG. Nyder også et godt Survival Horror-spil, der bygger på atmosfæriske gys fremfor tarvelige jump scares.

Mest læste

Velkommen til Arkadens nye hjemmeside

Nyhed

May 8, 2025

Velkommen til Arkadens nye hjemmeside

Clair Obscur: Expedition 33  passerer 2 millioner solgte eksemplarer – med hjælp fra Oblivion?

Nyhed

May 8, 2025

Clair Obscur: Expedition 33 passerer 2 millioner solgte eksemplarer – med hjælp fra Oblivion?

Common Side Effects-anmeldelse – Finchedoinks fredags-finurligheder

Anmeldelse

May 9, 2025

Common Side Effects-anmeldelse – Finchedoinks fredags-finurligheder

Ghost of Yoteis Deluxe Edition sælger bedre end standardudgaven – er vi ved at vænne os til højere priser på spil?

Nyhed

May 9, 2025

Ghost of Yoteis Deluxe Edition sælger bedre end standardudgaven – er vi ved at vænne os til højere priser på spil?

Links

  • Privatlivspolitik
  • Om Arkaden
  • Sponsoreret indhold
  • Affiliate

Vi tager ansvar for indholdet og er tilmeldt

pressenævnet logo

© Copyright - arkaden.dk