Arkaden Lille Logo Arkaden Stort Logo
  • Forside Forside
  • Nyheder Nyheder
  • Film & Serier Film & Serier
  • Anmeldelser Anmeldelser
  • Previews Previews
  • Podcasts Podcasts
  • Tech Tech
  • Features Features
  • Toplister Toplister
  • Temaer Temaer
  • Om Arkaden Om Arkaden
  • Arkaden+ Arkaden+
  • Merch Merch
  • Søg Søg
Header Banner
Nyhed

Atelier Yumia: The Alchemist of Memories & the Envisioned Land får ny gameplay trailer!

Atelier Yumia: The Alchemist of Memories & the Envisioned Land får ny gameplay trailer!
Koei Tecmo
Anders Isaksen

Anders Isaksen

Estimeret læsetid: 2 minutter.

January 22, 2025

Titlen er lige så lang som min hype er stor!

Atelier Yumia: The Alchemist of Memories & the Envisioned Land har ikke kun en titel så lang, at en gennemsnitlig Tesla løber tør for strøm, før du når slutningen – spillet ser også ud til at markere en væsentlig ændring i seriens tone.

Atelier-serien har traditionelt haft fokus på crafting og kostumer frem for den store historie. Spillene har ofte været præget af “slice of life”-fortællinger uden meget dramatik mellem gruppemedlemmerne. Især de ældre titler handlede primært om at starte din alkymi-karriere og hjælpe byens beboere med deres behov. Meget af spillets handling var centreret om byen, suppleret med små, lukkede områder uden for dens grænser, hvor du kunne indsamle ressourcer.

Med Atelier Yumia ser det dog ud til, at tingene tager en markant drejning. De første trailere afslørede en mørkere tone og mere konfliktfyldte interaktioner mellem figurerne. Og nu har vi fået endnu en trailer, der viser mere gameplay.

Det første, der springer i øjnene for serie-veteraner, er de enorme åbne områder, Yumia bevæger sig rundt i. I traileren ser vi hende endda køre på motorcykel, hvilket er et stort skridt væk fra tidligere titlers begrænsede verdener.

Foto: Koei Tecmo

Hvis Breath of the Wild var en slice of life anime!

En ny mekanik, der introduceres, er stamina eller “energy”, som nu er en ressource, du skal holde øje med. Store hop eller ressourcerindhøstning tærer på din stamina, men du kan skabe drikkevarer og andre genstande for at genopfylde den.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Post Banner

Reklame for Spilprisen

Dungeons har altid været en del af Atelier-serien, men de har typisk været små og fokuseret på kampe mod monstre for at skaffe ressourcer. Den nye trailer fremhæver dog et væld af gåder i de nye dungeons, hvilket antyder, at dette aspekt bliver en vigtig del af spiloplevelsen.

Hvis du tænker på Breath of the Wild, er det ikke helt ved siden af – spillet giver lignende vibes. Men netop Atelier-seriens fokus på crafting gør den til en ideel kandidat til en open world-formel á la Zelda.

En anden stor nyhed er, at du nu kan crafte mens du er på farten, hvilket giver god mening, hvis udforskning skal være en central del af oplevelsen. Tidligere foregik al alkymi – eller “synthesis”, som det kaldes – udelukkende hjemme i dit atelier.

Kampsystemet er i realtid, som vi har set det i Ryza-spillene fra samme serie. Dette tilføjer en dynamik til kampene, som passer godt til de større områder og spillets mere åbne struktur.

Foto: Koei Tecmo

Alt i alt ligner Atelier Yumia en stor evolution for serien og en titel, der er værd at holde øje med, hvis du er fan af J-RPG-genren.
Du kan se den nyeste trailer lige her.

Anders Isaksen

Anders Isaksen

Skribent & Anmelder


Selvom de grå hår for længst har vundet kampen, så er Anders’ begejstring for spil akkurat lige så stor, som da han var barn. Især japanske rollespil og obskure indie-titler kan gøre ham helt varm indeni.

Mest læste i dag

Switch 2 står over for en mulig prisstigning i 2026

Nyhed

January 21, 2026

Switch 2 står over for en mulig prisstigning i 2026

Prince of Persia-remake aflyst sammen med flere spil

Nyhed

January 21, 2026

Prince of Persia-remake aflyst sammen med flere spil

Den nye bølge-anmeldelse – En smuk, men søvndyssende kærlighedserklæring til Godard

Anmeldelse

January 22, 2026

Den nye bølge-anmeldelse – En smuk, men søvndyssende kærlighedserklæring til Godard

Fallout Sæson 2: Episode 6-anmeldelse – The Other Player

Anmeldelse

January 21, 2026

Fallout Sæson 2: Episode 6-anmeldelse – The Other Player

Sidebar Banner

Links

  • Privatlivspolitik
  • Om Arkaden
  • Sponsoreret indhold
  • Affiliate
  • Indsamlingsregnskab

Vi tager ansvar for indholdet og er tilmeldt

pressenævnet logo

© Copyright - arkaden.dk