Arkaden Lille Logo Arkaden Stort Logo
  • Forside Forside
  • Nyheder Nyheder
  • Film & Serier Film & Serier
  • Anmeldelser Anmeldelser
  • Previews Previews
  • Podcasts Podcasts
  • Tech Tech
  • Features Features
  • Toplister Toplister
  • Temaer Temaer
  • Om Arkaden Om Arkaden
  • Arkaden+ Arkaden+
  • Merch Merch
  • Søg Søg
Header Banner
Nyhed

Atomfall får spritny trailer – Fallout møder S.T.A.L.K.E.R. i britisk atomkaos

Atomfall får spritny trailer – Fallout møder S.T.A.L.K.E.R. i britisk atomkaos
The Koalition
Lau Mellemgaard Eskildsen

Lau Mellemgaard Eskildsen

Estimeret læsetid: 2 minutter.

January 11, 2025

En dystopisk stemning, farlige fjender og britisk charme – se den nyeste gameplay-trailer til Atomfall lige her!

Der er landet en spritny trailer til Atomfall, der er det kommende first-person survival-spil fra Rebellion Developments. Spillet kan vel bedst beskrives som en blanding af Fallout og S.T.A.L.K.E.R., men med en britisk vinkel. Handlingen udspiller sig i en alternativ udgave af det sydlige England i 1962, hvor en voldsom atomkatastrofe har forvandlet landskabet til en farlig karantænezone, og det er her, du skal kæmpe for at overleve.

Den nye trailer viser en verden, der både er uforudsigelig og dyster. Her skal du navigere gennem alt fra forladte landsbyer til underjordiske bunkere, mens du forsøger at finde ressourcer og holde dig i live. Fjenderne ser ud til at spænde vidt – lige fra robotter og kultmedlemmer til de farlige omgivelser, der kræver, at du tænker dig godt om. Overlevelse handler dog ikke kun om at kæmpe – det kræver også, at du samler materialer, bruger en metaldetektor til at finde skjulte forsyninger og bygger alt fra molotovcocktails til klæbebomber.

Traileren afslører også, at spillet har et progressionssystem med fire hovedkategorier. De fire kategorier er: nærkamp, afstandskamp, overlevelse og konditionstræning. Afstandskamp (ranged combat) fokuserer på brugen af skydevåben som buer, armbrøster eller geværer, hvor det handler om at ramme fjender præcist fra en sikker afstand. Konditionstræning (conditioning) drejer sig derimod om at forbedre din figurs fysiske udholdenhed og evner, såsom at kunne løbe længere, bære tungere udstyr eller restituere hurtigere.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Post Banner

Reklame for Arkaden+

Du kan desuden investere i træningsmanualer for at tilpasse din spiloplevelse og gøre dig klar til de mange udfordringer, der venter. Selvom udvalget af våben, der vises i traileren, er forholdsvis simpelt – som et cricketbat, en revolver og en bolt-action riffel – er der også mulighed for at opgradere dem og måske endda finde nye våben i den åbne verden.

Atomfall udkommer den 27. marts og bliver tilgængeligt på Xbox, PlayStation og PC. Hvis du er Xbox-spiller, kan du glæde dig over, at spillet lander på Game Pass allerede på udgivelsesdagen.

Lau Mellemgaard Eskildsen

Lau Mellemgaard Eskildsen

Chefredaktør


Lau er uddannet skolelærer med speciale i kulturfag og har altid haft en forkærlighed for stærke fortællinger – både i spil og på film. Oblivion og Fallout 3 blev startskuddet på en livslang interesse for action-rollespil, og siden da har dystopiske universer og eksistentialistiske narrativer haft en særlig plads hos ham. Han elsker at nørde rundt i både spil- og filmverdenens store spørgsmål og små detaljer

Mest læste i dag

One Battle After Another-anmeldelse – Årets film kaster dig hovedkulds ind i et hæsblæsende actionbrag

Anmeldelse

September 25, 2025

One Battle After Another-anmeldelse – Årets film kaster dig hovedkulds ind i et hæsblæsende actionbrag

Oscars 2026: En Oscar til Danmark

Film & Serier

March 16, 2026

Oscars 2026: En Oscar til Danmark

Weapons-anmeldelse – Lige så tankevækkende og hjemsøgende, som den er grotesk morsom

Anmeldelse

August 7, 2025

Weapons-anmeldelse – Lige så tankevækkende og hjemsøgende, som den er grotesk morsom

KPop Demon Hunters-anmeldelse – Koreansk animationsfænomen

Anmeldelse

August 1, 2025

KPop Demon Hunters-anmeldelse – Koreansk animationsfænomen

Sidebar Banner

Links

  • Privatlivspolitik
  • Om Arkaden
  • Sponsoreret indhold
  • Affiliate
  • Indsamlingsregnskab

Vi tager ansvar for indholdet og er tilmeldt

pressenævnet logo

© Copyright - arkaden.dk