Arkaden Lille Logo Arkaden Stort Logo
  • Forside Forside
  • Nyheder Nyheder
  • Film & Serier Film & Serier
  • Anmeldelser Anmeldelser
  • Previews Previews
  • Podcasts Podcasts
  • Tech Tech
  • Features Features
  • Toplister Toplister
  • Temaer Temaer
  • Om Arkaden Om Arkaden
  • Arkaden+ Arkaden+
  • Merch Merch
  • Søg Søg
Header Banner
Nyhed

Balatro tildelt 18+ aldersklassificering af PEGI!

Balatro tildelt 18+ aldersklassificering af PEGI!
Foto: LocalThunk
Anders Isaksen

Anders Isaksen

Estimeret læsetid: 2 minutter.

December 16, 2024

Aldersklassificering af spil og inkompetence går igen hånd i hånd

I hvad der kun kan beskrives som en decideret idiotisk beslutning, har PEGI, den europæiske kommission for aldersklassificering af spil, valgt at placere en 18+ klassificering på Balatro med den begrundelse, at spillet indeholder gambling.

Dette på trods af, at der ikke er skyggen af gambling i spillet. Ja, spillets mekanik er inspireret af pokerhænder, men der er hverken indsats, gevinster eller andre elementer, der kunne tolkes som gambling. Målet er at skabe de bedste hænder for at score flest point – intet andet.

Foto: LocalThunk

Til sammenligning har Pure Hold ’em World Poker Championship – et spil, der faktisk simulerer professionel gambling – kun fået en aldersklassificering på 12.

Spillets udvikler, LocalThunk, var naturligvis alt andet end begejstret over denne absurde beslutning og udtrykte sin frustration på X. I et opslag påpeger han det åbenlyse hykleri i, at et spil som EA Sports FC, der aggressivt markedsfører mikrotransaktioner og udnytter spillere til at bruge rigtige penge på lootbokse, kun har en klassificering på 3. Ja, du læste rigtigt: 3! Et spil, der er designet til at manipulere folk til at bruge så mange penge som muligt, anses altså for at være børnevenligt.

Since PEGI gave us an 18+ rating for having evil playing cards maybe I should add microtransactions/loot boxes/real gambling to lower that rating to 3+ like EA sports FC

— localthunk (@LocalThunk) December 15, 2024

I en senere udtalelse på X uddyber LocalThunk sin holdning: Han er fuldt ud indforstået med, at Balatro får en 18+ klassificering – men kun hvis PEGI holder samme standard og giver de spil, der indeholder lootbokse og mikrotransaktioner, den samme behandling.

Just to clear it up – I’m way more irked at the 3+ for these games with actual gambling mechanics for children than I am about Balatro having an 18+ rating

If these other games were rated properly I’d happily accept the weirdo 18+. The red logo looks kinda dope https://t.co/7yyrKYAjgg

— localthunk (@LocalThunk) December 16, 2024

Nu sidder du måske og tænker, at LocalThunk kun råber op, fordi det er hans eget spil, der rammes, og han er bekymret for at miste penge. Men den teori falder hurtigt til jorden, hvis man undersøger hans generelle holdning til gambling. I august i år afslørede han, at han har ændret sit testamente for at sikre, at Balatro-IP’en ALDRIG kan bruges til nogen form for gambling – så meget afskyr han det.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Post Banner

Reklame for Spilprisen

From the outside this might make 0 sense but I hate the thought of Balatro becoming a true gambling game so much that when I recently created my will I stipulated that the Balatro IP may never be sold or licensed to any gambling company/Casino https://t.co/svKdhgjjm4

— localthunk (@LocalThunk) August 6, 2024

Lad os håbe, at PEGI vågner op og begynder at udføre deres arbejde ordentligt. Deres opgave burde være at beskytte børn mod de spil, der reelt gør skade – ikke at straffe spil, der intet skadeligt indhold har.

Anders Isaksen

Anders Isaksen

Skribent & Anmelder


Selvom de grå hår for længst har vundet kampen, så er Anders’ begejstring for spil akkurat lige så stor, som da han var barn. Især japanske rollespil og obskure indie-titler kan gøre ham helt varm indeni.

Mest læste i dag

De 5 bedste og værste Call of Duty-spil nogensinde

toplists

January 24, 2026

De 5 bedste og værste Call of Duty-spil nogensinde

NVIDIA GeForce NOW-anmeldelse

Anmeldelse

January 24, 2026

NVIDIA GeForce NOW-anmeldelse

Mr. Nobody Against Putin Oscar-nomineret

Film & Serier

January 22, 2026

Mr. Nobody Against Putin Oscar-nomineret

Ler, fysik og kaos: Kiln var aftenens skjulte kort

Nyhed

January 23, 2026

Ler, fysik og kaos: Kiln var aftenens skjulte kort

Sidebar Banner

Links

  • Privatlivspolitik
  • Om Arkaden
  • Sponsoreret indhold
  • Affiliate
  • Indsamlingsregnskab

Vi tager ansvar for indholdet og er tilmeldt

pressenævnet logo

© Copyright - arkaden.dk