Arkaden Lille Logo Arkaden Stort Logo
  • Forside Forside
  • Nyheder Nyheder
  • Film & Serier Film & Serier
  • Anmeldelser Anmeldelser
  • Previews Previews
  • Podcasts Podcasts
  • Tech Tech
  • Features Features
  • Toplister Toplister
  • Temaer Temaer
  • Om Arkaden Om Arkaden
  • Arkaden+ Arkaden+
  • Merch Merch
  • Søg Søg
Header Banner
Nyhed

Bergur Løkke Rasmussen stiller op til Folketinget – og vil kæmpe for dansk spiludvikling

Bergur Løkke Rasmussen stiller op til Folketinget – og vil kæmpe for dansk spiludvikling

December 18, 2024

Spiludvikling er i dag en milliardindustri, der vokser langt hurtigere end mange traditionelle industrier, og Danmark har allerede bevist, at vi kan skabe verdenssucceser. Men hvis vi vil fastholde og udbygge den position, kræver det handling. Ifølge Bergur skal der skabes bedre rammer for adgang til kapital og et styrket samarbejde mellem industrien, uddannelsessektoren og erhvervslivet.

– Det handler om at se spiludvikling som en del af vores kreative erhverv og investere i forskning og nye teknologier, siger Bergur og understreger, at der ligger et stort potentiale i spilbranchen.

E-sport som en del af foreningslivet

For Bergur er e-sport en oplagt mulighed for at skabe sunde og strukturerede rammer for unge, der allerede finder fællesskab i gaming. Han fremhæver, at e-sport kan blive foreningslivets næste store succes:

– Rigtig mange unge finder fællesskab gennem gaming, og der pågår en masse spændende arbejde med at integrere e-sport i vores foreningsliv på samme måde som f.eks. håndbold og fodbold. Foreningslivet er en hjørnesten i den danske kultur, og e-sport kan give de unge sunde, strukturerede rammer, hvor de lærer samarbejde og disciplin.

Gaming som læring og fremtidens kompetencer

Bergur mener også, at gaming er langt mere end sjov og underholdning. Det rummer et pædagogisk potentiale, der kan styrke strategisk tænkning, problemløsning og teknologiforståelse – kompetencer, som bliver essentielle i fremtiden.

– Ved at bringe e-sport ind i skolerne kan vi engagere de unge dér, hvor de allerede er, og skabe en naturlig bro mellem fritidsinteresse og læring, forklarer han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Post Banner

Reklame for Arkaden+

En national strategi for spilindustrien

Ifølge Bergur er det på tide, at politikerne tager spilindustrien alvorligt og anerkender den som en drivkraft for vækst og innovation.

– Vi har brug for en national strategi, der anerkender spiludvikling og e-sport som en drivkraft for vækst. Det betyder investering i talentudvikling, infrastruktur og uddannelse. Spilindustrien er ikke kun underholdning – det er kultur, innovation og arbejdspladser, understreger Bergur og forklarer, at hvis vi griber mulighederne nu, kan Danmark blive en global frontløber.

En dansk fortælletradition

For Bergur handler spiludvikling ikke kun om økonomi, men også om kultur og historie – og danske spiludviklere har ifølge Bergur en unik evne til at skabe spil, der viderefører en dansk fortælletradition.

– Danske spiludviklere viderebringer samtidig også en dansk fortælletradition, og så er det ovenikøbet en god forretning og eksportvare for Danmark. Det er vigtigt, at vi anerkender og investerer i den kreativitet og innovation, der kendetegner vores spilbranche, afslutter han.

Bergur stiller op i Nordsjælland, hvor han er født, opvokset og i dag bor i Espergærde. Hans fokus på gaming og spiludvikling er ikke nyt, og han har tidligere arbejdet på at styrke spilbranchen i sin tid som medlem af Europa-Parlamentet. Blandt andet har han udtalt sig om vigtigheden af et nyt dansk spilinstitut, som vi tidligere har skrevet om her på Arkaden.dk.

Med hans kandidatur kan dansk spiludvikling og e-sport måske få den politiske opmærksomhed, som mange i branchen har efterlyst. Det bliver spændende at følge hans kamp for at sætte spilindustrien på dagsordenen i Folketinget.

Mest læste i dag

Valve reagerer nu på søgsmål fra New York

Nyhed

March 12, 2026

Valve reagerer nu på søgsmål fra New York

Pretty Lethal-anmeldelse – Bundelendige blodige ballerinaer

Anmeldelse

March 13, 2026

Pretty Lethal-anmeldelse – Bundelendige blodige ballerinaer

Pokémon Pokopia sælger millioner på få dage

Nyhed

March 13, 2026

Pokémon Pokopia sælger millioner på få dage

Trailer – Dwayne Johnson og Chris Evans leder efter julemanden

Film & Serier

June 29, 2024

Trailer – Dwayne Johnson og Chris Evans leder efter julemanden

Sidebar Banner

Links

  • Privatlivspolitik
  • Om Arkaden
  • Sponsoreret indhold
  • Affiliate
  • Indsamlingsregnskab

Vi tager ansvar for indholdet og er tilmeldt

pressenævnet logo

© Copyright - arkaden.dk