Black Ops 6 er den største beta nogensinde
Kasper Hansen
Estimeret læsetid: 2 minutter.
September 11, 2024
Call of Duty’s beta-periode er nu officielt afsluttet, efter to intense weekender med actionfyldte kampe. Og resultatet? Disse betaer er nu de største i Call of Duty’s historie, med rekordstor deltagelse og engagement fra spillerne
Black Ops 6-betaen lukkede officielt ned mandag aften – og det sker med god samvittighed.
Selvom der hvert år er en tendens til irritation over denne franchise, har spillet en evne til at fastholde spillere med et gunplay, som næsten føles vanedannende. Det taler jeg om med erfaring som mangeårig Call of Duty-spiller. Dog har jeg selv været lunken over for serien i flere år nu.
Men efter det dybdegående indblik, vi fik ved Xbox’ store showcase tidligere i år, og præsentationen af en mission ved dette års Gamescom, er mine forventninger – og generelt verden over – vokset markant. Især det nye Omnimovement er en stor forandring, som helt sikkert kræver tilvænning. Derudover vender det klassiske prestige-system tilbage, og zombies går igen til de rundebaserede baner, hvilket vækker nostalgien hos mange.
Alle disse nyheder har været med til at øge hypen omkring dette års Call of Duty og det har dermed også gjort disse betaer tilsammen til den største nogensinde i franchisen.

Mere tilgængelig er også en del af årsagen
Selvom det er en imponerende bedrift, bør det ikke komme som en stor overraskelse. Tidligere Call of Duty-betaer har ofte været eksklusive i den første uge, typisk kun tilgængelige på PS5, inden de blev frigivet på tværs af platforme.
Efter Microsofts opkøb af Activision sidste år, er BO6-betaen dog den første i længere tid, der blev lanceret på alle platforme samtidig. Dette har utvivlsomt bidraget til det store antal deltagere, da spillet ikke længere var begrænset til én platform fra starten.
Arkadens David Darville kom også med et førstehåndsindtryk af hvordan betaen var: “Hvis det fulde spil kan matche niveauet fra betaen, har vi virkelig noget at se frem til. Omnimovement er helt klart det, der kan indfri dine vildeste action-drømme og give franchisen et frisk pust i den rigtige retning.”
Mest læste i dag
Anmeldelse
April 12, 2026
Thrash-anmeldelse – Naturkatastrofe, hajer og Netflix på autopilot
Anmeldelse
April 13, 2026
Pragmata-anmeldelse – En stærk tur til månen, der slutter for hurtigt
Nyhed
April 13, 2026
Et af årets mest ventede spil står måske overfor en udskydelse
Nyhed
April 13, 2026
GTA 6-studie under pres- Data holdt som gidsel
© Copyright - arkaden.dk

