Blev bedt om at ‘skynde sig’: Game Awards hastede prisbelønnede spiludviklere væk fra scenen
December 8, 2023
Trods sin betragtelige længde på mere end 3,5 timer var der ikke meget tid tilovers for de hæderkronede spiludviklere, der gæstede dette års The Game Awards og var på scenen for at modtage showets mange priser.
Akkurat 30 sekunder havde udviklerne, før teleprompteren viste ‘Please Wrap It Up’ og de blev eskorteret væk fra scenen.
En af disse var Nintendos hæderkronede og nuværende ankermand på The Legend of Zelda-serien, Eiji Aonuma, der i vanlig stil havde medbragt tolk for at kunne snakke til sine fans verden over. Men knap var han gået i gang, før han altså blev bedt om at ‘gøre sig færdig’, som fanget på video af X-brugeren Javiera Cordero.
Og det har på sociale medier medfødt kritik af showet, at man ikke kunne give nogle af verdens dygtigste spiludviklere lidt mere takketaletid i et show, der ellers ikke skortede på øvrige indslag og reklamer i massevis.
Var det helt i orden at holde kort snor over for spiludviklernes takketaler, eller dårlig stil ikke at lade dem tale ud, hvad synes du?
Mest læste i dag
previews
June 7, 2026
Spyro: A Realm Beyond-preview – Den lille lilla drage er endelig tilbage
Nyhed
June 7, 2026
Tupac er med i Stranger Than Heaven, men hvem har egentlig givet lov?
Nyhed
June 7, 2026
Dansk spilstudie var tæt på at forsvinde! Nu er de tilbage med Expeditions: Samurai – Se den spritnye trailer her!
Anmeldelse
May 26, 2026
007 First Light-anmeldelse – Ingen gør det bedre end Bond
© Copyright - arkaden.dk
