Bloober Team er færdige med at lave lortespil
Kasper Hansen
Estimeret læsetid: 2 minutter.
October 21, 2024
I forbindelse med Bloober Teams annoncering af deres næste store titel, Cronos: The New Dawn – en helt ny og original IP – har Gamespot fået en eksklusiv snak med spilstudiet. Med deres seneste succes, Silent Hill 2 Remake, frisk i hukommelsen, er Bloober Team klar til at tage nye kreative skridt.
Vi vil gerne finde vores niche, og vi tror, vi har fundet vores niche, så nu skal vi bare–lad os udvikle os med den.
Og hvordan det sker, er mere komplekst, men det sker også organisk på en måde, som med [2016’s] Layers of Fear, hvor folk i studiet sagde, ‘Okay, vi har lavet nogle lortespil før, men vi [kan] udvikle os.
Medinstruktør Jacek Zieba hos Bloober Team til Gamespot
Med Silent Hill 2 Remake har Bloober Team bevist, at de kan forny sig selv og samtidig skabe noget, der rammer spillernes hjerter – en energi, de nu tager med videre til deres nye IP.
Med en relativ høj metascore på 86 er Silent Hill 2 Remaket helt klart starten på dette citat. Et spil af kvalitet, både for de tilbagevendende spillere, men i særdeleshed også for de nye spillere, hvor Bloober Team har moderniseret det til et bredere publikum.
Vi samlede et hold, der elsker gys. Så jeg tror, det ville ikke være nemt for os at skifte [til andre genrer], og det har vi heller ikke lyst til.
Director Wjciech Piejko hos Bloober Team til Gamespot
Hvilket går meget godt i spænd med deres næste titel Cronos: The New Dawn.
Cronos: The New Dawn er Bloober Teams nyeste sci-fi horror spil, der blev præsenteret under Xbox Partner Preview i torsdags sidste uge. Spillet, som udkommer i 2025, foregår i to tidsperioder: 1980’ernes kommunistiske Polen og en futuristisk verden ramt af en pandemi kaldet ‘The Change’. Spillet kombinerer overlevelse og horror, hvor spillerne vil udforske dystopiske landskaber og møde skræmmende fjender.
Spændende bliver det at følge Bloober Team og specielt efter Silen Hill 2 Remaket, så har jeg selv stor tiltro til deres kommende projekter som en der virkelig godt kunne lide remaket.
I Arkadens anmeldelse skriver jeg med stor glæde: “Bloober Team har formået at ramme et kvalitetsstempel, der måler sig med genrenes absolutte top. Silent Hill 2 Remake er en hyldest til originalen, samtidig med at den sætter nye standarder for horrorspil. Med en visuel og auditiv oplevelse, der er helt i top, og en stemning der trækker dig dybt ind i mørket, er dette et must-play for både gamle og nye fans.”
Mest læste i dag
previews
June 7, 2026
Spyro: A Realm Beyond-preview – Den lille lilla drage er endelig tilbage
Nyhed
June 7, 2026
Tupac er med i Stranger Than Heaven, men hvem har egentlig givet lov?
Anmeldelse
May 26, 2026
007 First Light-anmeldelse – Ingen gør det bedre end Bond
Anmeldelse
June 2, 2026
Necrophosis: Full Consciousness-anmeldelse – Grotesk og kosmisk horror som interaktiv kunst
© Copyright - arkaden.dk

