Borderlands 4 udkommer tidligere end forventet
Lau Mellemgaard Eskildsen
Estimeret læsetid: 2 minutter.
April 29, 2025
Og vises frem onsdag aften
Det er ikke hver dag, et spil bliver rykket frem i stedet for udskudt. Men det er tilfældet med Borderlands 4, som 2K netop har offentliggjort nu udkommer den 12. september 2025 – en uge tidligere end først planlagt.
Samtidig får vi onsdag aften en grundig gennemgang af spillet, når PlayStation afholder en ny udgave af deres State of Play. Det hele går løs kl. 23 dansk tid, og programmet kommer til at handle udelukkende om Borderlands 4. Ifølge 2K bliver der vist omkring 20 minutters gameplay og fortalt mere om spillets mekanikker og historien, som denne gang foregår på en ny planet kaldet Kairos.
STOP SCROLLING! We’re trying to make the news cycle!!!
Borderlands 4 has a 💥 NEW RELEASE DATE 💥 Sep. 12, 2025! https://t.co/Xy0JMcz5X1 pic.twitter.com/iewKcAPpKb
— Borderlands (@Borderlands) April 29, 2025
Her er det en autoritær organisation ved navn The Order, der har fået overtaget, og meget tyder på, at historien spiller en lidt større rolle end i tidligere spil. Der bliver introduceret fire nye Vault Hunters, og det ser ud til, at man har arbejdet mere med valgfrihed i figurudviklingen. Kampene har også fået tilføjet flere bevægelsesmuligheder – blandt andet dobbeltspring, en glidefunktion og en grappling hook – hvilket gerne skulle give en mere flydende følelse.
Borderlands 4 udkommer til PlayStation 5, Xbox Series X|S og PC via både Steam og Epic Games Store. Der går også rygter om, at det kommer til Nintendo Switch 2 senere på året, men det er endnu ikke bekræftet.
Mest læste i dag
Anmeldelse
April 12, 2026
Thrash-anmeldelse – Naturkatastrofe, hajer og Netflix på autopilot
Anmeldelse
April 13, 2026
Pragmata-anmeldelse – En stærk tur til månen, der slutter for hurtigt
Nyhed
April 13, 2026
Et af årets mest ventede spil står måske overfor en udskydelse
Nyhed
April 13, 2026
GTA 6-studie under pres- Data holdt som gidsel
© Copyright - arkaden.dk
