Capcom har store planer for Resident Evil kronologien
Kasper Pedersen
Estimeret læsetid: 2 minutter.
October 2, 2026
Capcoms kæmpe survival-action-horror serie: Resident Evil er i den grad strøget til tops i popularitets-puljen. Ikke nok med det seneste spil i serien skulle eftersigende have solgt rigtig godt, så er en ny film også tilgængelig i biograferne verden over netop nu, og den har også modtaget stor hæder af anmeldere.
Ny Episode af Betacritic Podcast – Return to Silent Hill & Resident Evil (med Morten Urup)
Men Capcom hviler ikke på laurbærene, og er sene om at gribe en succes. Resident Evil er nemlig ikke en serie, der kun ser fremad med nye spil i serien, den ser i den grad også tilbage med fornyet versioner af klassikerne i form af remakes. Serien er i dag oppe på ni kronologiske spil, hvor Resident Requiem udgjorde det seneste i rækken. Det næste spil i rækken er en remake af det (i min optik) undervurderet Resident Evil: Code Veronica, der i sin nye version bare kommer til at hedde Veronica, og skulle eftersigende udkomme i slutningen af 2027.

Der har indtil videre været fin balance mellem at udgive nye spil, og så udgive en remake nogle år efter – Men sådan kan det ikke blive ved. For hvad skal der ske, når Capcom rammer de helt nye spil i serien? Skal de også fornyes med en genfortolkning? Det svarer Resident Evil-veteranen; Jun Takeuchi på i et nyligt udgivet magasin, som VideoGamechronicle har kigget på.
Den nuværende Resident Evil-serie udvikles ad to spor: De nummererede titler lader spillerne opleve seriens igangværende historie, mens remake-serien giver dem mulighed for at opleve fortiden.
På et tidspunkt vil remake-serien indhente æraen med de nummererede titler, og vi overvejer allerede, hvad vi skal gøre, når det sker. Faktisk har vi gradvist forberedt os på dette lige siden omkring Resident Evil Village (RE8).
At navne som Umbrella og Spencer dukker op, samt at (noget vi ikke vil spoile) vender tilbage i Requiem, er også led i forberedelserne til et ’crossover’.
Der er store planer for Resident Evil-spillene og deres kronologi, hvilket man godt kan forstå, da det lader til at være en af Capcoms helt store guldkalve i øjeblikket, og som vi efterhånden har fået etableret, er det ekstremt dyrt at producere spil, samt det skal være en forretning. Resident Evil har da også masser af spil endnu, som kan remakes.
Vi har stadig de gamle “Lys-pistol”-spil i form af RE Survivor og RE Umbrella/Darkside Chronicles eller semi-kanon-spil såsom Resident Evil Revelations 1&2. Personligt vil jeg elske remakes af multiplayer spillene; Resident Evil Outbreak 1+2, som der blev hentydet til i Requiem.
Mest læste i dag
Film & Serier
October 14, 2026
Fire Beatles-film på én dag og et specifikt krav fra Paul McCartney
Anmeldelse
October 14, 2026
VisionQuest-anmeldelse – Inside Out, hvis følelserne var morderiske AI’er
Nyhed
October 15, 2026
Ny GTA 6 trailer er kommet – Byder velkommen til sexede Leonida
Nyhed
October 15, 2026
GTA 6 skulle have været langt større – Rockstar droppede dele af to kontinenter
© Copyright - arkaden.dk

