Arkaden Lille Logo Arkaden Stort Logo
  • Forside Forside
  • Nyheder Nyheder
  • Film & Serier Film & Serier
  • Anmeldelser Anmeldelser
  • Previews Previews
  • Podcasts Podcasts
  • Tech Tech
  • Features Features
  • Toplister Toplister
  • Temaer Temaer
  • Om Arkaden Om Arkaden
  • Arkaden+ Arkaden+
  • Merch Merch
  • Søg Søg
Header Banner
Nyhed

CD Project Red har problemer med Xbox Series S

CD Project Red har problemer med Xbox Series S
CD Project Red
Kasper Hansen

Kasper Hansen

Estimeret læsetid: 2 minutter.

June 19, 2025

Tilbage i 2023 så vi, at Larian Studios havde problemer med at porte Baldur’s Gate 3 til Xbox Series S-konsollen. Det var også grunden til, at PlayStation havde det “eksklusivt” i en kort periode – selv om det først var på PC, en lille måneds tid før.

Udviklerne bag Black Myth: Wukong var også ude at sige, at de havde problemer med at porte til netop den lille konsol i klassen – noget, der alligevel virker mystisk, i og med at Wukong lander på Xbox præcis et år senere, hvilket kunne indikere en timed exclusive for PlayStation. Men vi må jo tage udviklerne for gode varer.

Men nu er problemet kommet til det polske spilstudie CD Projekt Red. De er i skrivende stund i fuld gang med at udvikle The Witcher 4. Men dét at skabe en stabil 60 frames per second-oplevelse på en Series S er rigtig svært – ikke umuligt, men udfordrende. Dét skriver VGC via Digital Foundry.

Og hvis man kigger på den ret så imponerende tech-demo, udviklerne viste frem tidligere på måneden (fremvist på en PS5), så kan man måske godt forstå, hvad der kræves for, at denne oplevelse skal være stabil.

Den store hæmsko

Nu har Project Red i et nyt interview med Digital Foundry løftet sløret for de tekniske benspænd, når ambitionerne om høj billedhastighed skal forenes med Microsofts mindst kraftfulde konsol i familien.

Med fokus på Xbox Series S fortæller Charles Tremblay, Vice President of Twchnology hos CD Projekt Red.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Post Banner

Reklame for Arkaden+

Det er noget, der står øverst på vores radar lige nu – 60 FPS vil være ekstremt udfordrende på Series S.

Microsoft kræver, at alle spil fungerer på både Series X og Series S, hvis de skal udgives til Xbox-platformen. Men netop dette krav får flere udviklere til at rynke på næsen, da det i deres øjne holder næste generations spil tilbage. Series S kan, ifølge dem, ende med at blive bremseklodsen for det teknologiske gearskifte.

Kasper Hansen

Kasper Hansen

Skribent & Anmelder


Kasper har tidligere været skribent og anmelder for GamersLounge. De kompetitive spil som FIFA, Hearthstone og Call Of Duty-serien er nogle, han bruger mange timer på, men via en voksende passion har han også skabt en stor kærlighed til historiedrevne spil – særligt AAA-spil.

Mest læste i dag

Valve reagerer nu på søgsmål fra New York

Nyhed

March 12, 2026

Valve reagerer nu på søgsmål fra New York

Så er Gamerdy tilbage i Arkaden+

Podcast

March 13, 2026

Så er Gamerdy tilbage i Arkaden+

Pretty Lethal-anmeldelse – Bundelendige blodige ballerinaer

Anmeldelse

March 13, 2026

Pretty Lethal-anmeldelse – Bundelendige blodige ballerinaer

Pokémon Pokopia sælger millioner på få dage

Nyhed

March 13, 2026

Pokémon Pokopia sælger millioner på få dage

Sidebar Banner

Links

  • Privatlivspolitik
  • Om Arkaden
  • Sponsoreret indhold
  • Affiliate
  • Indsamlingsregnskab

Vi tager ansvar for indholdet og er tilmeldt

pressenævnet logo

© Copyright - arkaden.dk