Arkaden Lille Logo Arkaden Stort Logo
  • Forside Forside
  • Nyheder Nyheder
  • Film & Serier Film & Serier
  • Anmeldelser Anmeldelser
  • Previews Previews
  • Podcasts Podcasts
  • Tech Tech
  • Features Features
  • Toplister Toplister
  • Temaer Temaer
  • Om Arkaden Om Arkaden
  • Arkaden+ Arkaden+
  • Søg Søg
Header Banner
Nyhed

Cybertruck i Fortnite er lige så fejlfyldt som virkelighedens udgave

Cybertruck i Fortnite er lige så fejlfyldt som virkelighedens udgave
Epic Games
Rasmus Lund-Hansen

Rasmus Lund-Hansen

Estimeret læsetid: 2 minutter.

August 1, 2024

Elons ego-projekt er heller ikke et hit i spilverdenen

Teslas Cybertruck er måske den mest udskældte bil, der er kommet på markedet i nyere tid. Dels har den fået kritik for at være tudegrim, alt for tung, dårligt bygget og have så skarpe kanter, at motorhjelmen vitterligt kan skære ens fingre af.

Men Cybertruck har også været plaget af fejl. Blandt andet har de amerikanske myndigheder måttet tvinge Tesla til at lave tilbagekald på bilen, da speederen fra fabrikken kunne sætte sig fast, og den store vinduesvisker med tiden ville fejle og knække af.

Så da Epic for omkring en uge siden annoncerede, at Cybertruck var på vej til Fortnite som skin, var reaktionen noget kølig.

Nu er Fortnites Cybertruck så landet – og spiludgaven er mindst lige så fejlbehæftet som virkelighedens.

Brugere, der har anskaffet Cybertrucken, melder blandt andet, at man ikke kan bruge det mægtige Nitro Fist-våben, efter at have siddet i en Cybertruck. De hårdtslående raketnæver er måske det vigtigste våben i den aktuelle sæson, så det er lidt af en brøler.

Transforming SUV into Cybertruck disables the use of Nitro Fists
byu/Radioactive_IceCubes inFortNiteBR

Cybertrucken har også vist sig at være immun over for den såkaldte Tow Hook, et harpun-agtigt våben man kan bruge til at lade sig trække af sted af modstandernes biler, og skyde på dem i ro og mag.

In Other News The Cyber Truck is Immune to the Tow Hook
byu/Not_COPPA_FTCA inFortNiteBR

Og sidst men ikke mindst, fungerer Cybertruck-skin’et som erstatning for den sædvanlige firehjultrækker i Fortnite, den eneste bil i spillet med bagsæder – men sætter personer sig på bagsædet af Cybertruck, kommer de i stedet om på bilens lad, og får altså slet ikke det dække eller beskyttelse, man normalt får af at sidde i en bil. Ja, føreren af bilen kan sågar skyde fjendtlige passagerer med bilens maskingevær, hvis de sætter sig på bagsædet (det er en udbredt taktik at sætte sig ind i modstandernes biler, hvis man ikke et egnet våben at bekæmpe bilen med).

Post Banner

In the Cyber truck it’s much easier to kill an enemy in your backseat
byu/223_retsoptihs inFortNiteBR

Fortnite-udviklerne skriver på Twitter, at de er opmærksomme på problemet med Cybertruck og Nitro Fists, men har ikke reageret på de øvrige fejl endnu.

We are aware players may encounter issues with Ship in a Bottle or Nitro Fists after entering/exiting a Cybertruck and are actively working on a fix. pic.twitter.com/OUtdZuZmLN

— Fortnite Status (@FortniteStatus) July 31, 2024

Rasmus Lund-Hansen

Rasmus Lund-Hansen

Medredaktør


Rasmus’ største frygt er at blive en sur, gammel mand. Derfor lever han på en streng diæt af Nintendo og små indiespil, obskur hip-hop og elektronisk musik ingen har hørt om.

Mest læste i dag

Endnu en fyringsrunde hos Bend Studio

Nyhed

June 11, 2025

Endnu en fyringsrunde hos Bend Studio

Rematch-anmeldelse – Et fejlbehæftet men sjovt fodboldspil

Anmeldelse

June 18, 2025

Rematch-anmeldelse – Et fejlbehæftet men sjovt fodboldspil

TRON: Catalyst-anmeldelse – Neonlys, netcode og narrative loops

Anmeldelse

June 17, 2025

TRON: Catalyst-anmeldelse – Neonlys, netcode og narrative loops

Arkaden møder Allan Olsen: “Hvis de ikke gider bruge mig, så synes jeg, at de kan bruge nogle andre.”

Feature

June 17, 2025

Arkaden møder Allan Olsen: “Hvis de ikke gider bruge mig, så synes jeg, at de kan bruge nogle andre.”

Sidebar Banner

Links

  • Privatlivspolitik
  • Om Arkaden
  • Sponsoreret indhold
  • Affiliate

Vi tager ansvar for indholdet og er tilmeldt

pressenævnet logo

© Copyright - arkaden.dk