Danske FlatPonies annoncerer nyt platformer spil


Nikolaj Mosegaard
Estimeret læsetid: 1 minutter.
May 22, 2025
Danske FlatPonies har annonceret deres næste titel, Scratch The Cat, som er et 3D Action-Adventure Platformer-spil. I spillet skal man styre den musikalske DJ-kat ved navn Scratch i jagten på hans uerstattelige samling af unikke plader, som er blevet stjålet af skurken Snatch The Rat i den musikalske verden Melotropolis.
Skurken Snatch forsøger at gøre hele verden stum og harmoniforladt ved at stjæle Scratchs samling af plader og sprede dem i samtlige afkroge af Melotropolis, så harmonien forsvinder. I jagten på pladerne skal Scratch nedkæmpe bosser ved hjælp af rytmeinspirerede mekanikker og bruge sin snilde til at overliste dem i kampen om genskabelsen af harmonien.
Spillet byder på en flot verden fyldt med puzzles, platformsudfordringer, bosskampe og diverse collectables. Det er et meget anderledes spil i forhold til FlatPonies’ tidligere spil. Seneste spil fra udviklerne var Rebots fra 2024, som blev nomineret til 5 priser ved Spilprisen 2025.
Traileren fremviser masser af gameplay, som hurtigt fik mig til at tænke på Insomniac Games’ store spilserie Ratchet and Clank, da både fjender og platformsgameplayet afspejler hinanden meget. Det ser imponerende godt ud, især når man kender til studiets tidligere spil, der havde en unik, men simpel tilgang til opbygningen af deres verden.
FlatPonies regner med, at spillet udkommer i sidste halvdel af 2026 på Xbox Series, PlayStation 5 og PC. Spillet kan allerede nu kommer på din wishlist.
Mest læste i dag

Nyhed
June 19, 2025
Dino Patti: Der kommer en retsag!

Nyhed
June 20, 2025
NetEase har annonceret deres første Singleplayer spil!

Anmeldelse
June 18, 2025
Rematch-anmeldelse – Et fejlbehæftet men sjovt fodboldspil

Anmeldelse
June 20, 2025
Still Wakes The Deep: Siren’s Rest DLC-anmeldelse – Nye fobier skabt under vand
© Copyright - arkaden.dk