Arkaden Lille Logo Arkaden Stort Logo
  • Forside Forside
  • Nyheder Nyheder
  • Film & Serier Film & Serier
  • Anmeldelser Anmeldelser
  • Previews Previews
  • Podcasts Podcasts
  • Tech Tech
  • Features Features
  • Toplister Toplister
  • Temaer Temaer
  • Om Arkaden Om Arkaden
  • Søg Søg
Header Banner
Nyhed

Doom: The Dark Ages kan udkomme allerede til maj

Doom: The Dark Ages kan udkomme allerede til maj
Xbox.com
Lau Mellemgaard Eskildsen

Lau Mellemgaard Eskildsen

Estimeret læsetid: 2 minutter.

December 22, 2024

Rygterne peger på en mulig annoncering af spillet allerede i januar – og herefter en udgivelse i maj

Doom-serien begynder for alvor at røre på sig igen. For nylig blev der tilføjet nyt Doom-indhold i Starfield, hvor man via Creation Club kan tage på en actionfyldt mission, der også giver adgang til den ikoniske Doom-dragt og shotgun. Nu ser det ud til, at næste kapitel i serien er lige om hjørnet. Ifølge den kendte leaker eXtas1s skulle Doom: The Dark Ages nemlig udkomme allerede i maj måned næste år.

Doom dukkede for nylig op i et andet spil fra Bethesda – nemlig Starfield. Foto: Bethesda Softworks/Lau Eskildsen

Spillet blev første gang vist frem under Xbox Games Showcase i juni og adskiller sig fra tidligere Doom-spil med sit middelalderlige tema. Det er en prequel, hvor man blandt andet kan bruge et skjold til at parere angreb og endda ride på en cyberdrage.

Ifølge leaket bliver tempoet i spillet lidt langsommere end i de tidligere Doom-spil, da der bliver lagt mere vægt på at parere angreb med det nye skjold i stedet for bare at undvige dem. Det er en interessant ændring for en serie, der ellers er kendt for sin vilde og hæsblæsende action.

Og så er der jo også lige den lille krølle på historien, at Doom: The Dark Ages også udkommer på PlayStation samme dag som på Xbox. Xbox har i løbet af 2024 haft en ret blandet strategi, når det kommer til multiplatform-udgivelser. Nogle spil har været tidsbegrænsede eksklusiver til Xbox, mens andre kun er blevet udgivet på deres egne platforme. Denne gang kan både PlayStation- og Xbox-spillere glæde sig over at kunne kaste sig ud i eventyret på samme tid.

eXtas1s hævder, at Microsoft vil vise mere fra Doom: The Dark Ages under deres Xbox Developer Direct i januar 2025. Her forventes det, at vi får en officiel udgivelsesdato, som ifølge rygterne altså bliver i maj måned.

Doom-serien har en helt særlig plads i spilhistorien, og med Doom: The Dark Ages lader det til, at vi får et spil, der både respekterer seriens klassiske rødder og samtidig tør prøve noget helt nyt. Vi følger spændt med og ser frem til flere nyheder, når det nye år begynder.

Lau Mellemgaard Eskildsen

Lau Mellemgaard Eskildsen

Chefredaktør


Lau er uddannet skolelærer med speciale i kulturfag og har altid haft en forkærlighed for stærke fortællinger – både i spil og på film. Oblivion og Fallout 3 blev startskuddet på en livslang interesse for action-rollespil, og siden da har dystopiske universer og eksistentialistiske narrativer haft en særlig plads hos ham. Han elsker at nørde rundt i både spil- og filmverdenens store spørgsmål og små detaljer

Mest læste

Velkommen til Arkadens nye hjemmeside

Nyhed

May 8, 2025

Velkommen til Arkadens nye hjemmeside

Clair Obscur: Expedition 33  passerer 2 millioner solgte eksemplarer – med hjælp fra Oblivion?

Nyhed

May 8, 2025

Clair Obscur: Expedition 33 passerer 2 millioner solgte eksemplarer – med hjælp fra Oblivion?

Common Side Effects-anmeldelse – Finchedoinks fredags-finurligheder

Anmeldelse

May 9, 2025

Common Side Effects-anmeldelse – Finchedoinks fredags-finurligheder

DOOM: The Dark Ages-anmeldelse – en renæssance

Anmeldelse

May 9, 2025

DOOM: The Dark Ages-anmeldelse – en renæssance

Links

  • Privatlivspolitik
  • Om Arkaden
  • Sponsoreret indhold
  • Affiliate

Vi tager ansvar for indholdet og er tilmeldt

pressenævnet logo

© Copyright - arkaden.dk