Dragon Age: The Veilguard bliver gratis på PS Plus
Christian Heegaard Kongsøre
Estimeret læsetid: 1 minutter.
February 27, 2025
Til marts kan du spille Biowares seneste Dragon Age-kapitel via PlayStation Plus – kun cirka fem måneder efter udgivelsen
Marts-udgaven af PlayStation Plus-kataloget tilføjer ikke kun Sonic Colors: Ultimate og Teenage Mutant Ninja Turtles: The Cowabunga Collection, men også Dragon Age: The Veilguard. Spillet bliver tilgængeligt på tjenesten kun cirka fem måneder efter lanceringen til fuld pris, skriver VGC.
Dragon Age: The Veilguard udkom den 31. oktober 2024 til en generelt positiv modtagelse fra anmeldere, mens almindelige forbrugere derimod havde knapt så pæne ting at sige om spillet. Siden da har udgiveren bag, Electronic Arts (EA), meldt ud, at det nyeste kapitel i Dragon Age-serien kun nåede op på halvdelen af det mål, virksomheden havde sat sig for inden spillets release. Samtidigt forlod spillets Game Director, Corinne Busche, Bioware efter næsten to årtier hos spilstudiet.
Spillet kan downloades fra den 4. til den 31. marts af alle med PlayStation Plus Essentials – tjenestens billigste abonnement til 65 kr. om måneden. Det betyder, at alle abonnenter kan få adgang til spillet for kun en brøkdel af den oprindelige pris.
Hos Arkaden var vi ikke helt enige i de høje karakterer, der ellers florerede blandt anmeldere, da spillet udkom. Du kan læse Arkadens anmeldelse af spillet her.
Mest læste i dag
Film & Serier
November 26, 2025
Glen Powell stopper ikke for nogen i traileren til A24’s seneste satsning: How to Make a Killing
Sponsoreret
Feature
November 29, 2025
Mand op! – Satire om samfund og identitet
Anmeldelse
March 21, 2024
Rise of The Ronin-anmeldelse – En samurai i frit fald
Podcast
March 31, 2024
Arkaden Podcast anmelder – Rise of the Ronin
© Copyright - arkaden.dk
