EA opkøber teknologivirksomhed
Mads Lund
Estimeret læsetid: 2 minutter.
February 5, 2025
Den store amerikanske spilvirksomhed Electronic Arts, har indgået en aftale om købet af teknologivirksomheden TRACAB Technologies
For nyligt kom det frem at EA’s indtjening havde været faldende, grundet skuffende modtagelser af EA Sports FC 25 og Dragon Age: The Veilguard. Nu ser EA dog ud til at opruste, hvilket sker ved annoncering af, at man er blevet enige om opkøbet af teknologivirksomheden TRACAB Technologies.
Baggrunden for opkøbet er, at TRACAB arbejder med sporings- og analyseløsninger indenfor sport. Med TRACAB’s teknologi skulle det være muligt, at opfange det der sker på banen i endnu højere grad ved sporing af forskellige datapunkter.

Opkøbet vil ifølge EA være med til at udnytte kunstig intelligens, maskinlæring og sportsdata, hvorved man kan skabe bedre animationer og simuleringer i sportsspil, som er mere tro med den virkelige verden. Dette indebærer bl.a. forbedringer omkring dommere, spillere, trænere og fans. Herudover forventer man også at opkøbet sammen med den eksisterende spilmotor, vil kunne gøre man hurtigere kan få tilføjet nye funktioner. Ifølge TRACAB’s hjemmeside, arbejder de også allerede sammen med en række af de absolut største fodboldklubber og ligaer i verden.
General Manager hos TRACAB Martin Brogren, er også begejstret overfor handlen hvor han bl.a. udtaler:
”Vores mission har altid været at skubbe grænserne for sportsdata og -analyse, og med EA SPORTS’ enorme ressourcer og vision for innovation er vi sikre på, at vi kan skabe endnu mere fordybende og dynamiske oplevelser for sportsfans rundt om i verden.”
Martin Brogren, GM hos TRACAB Technologies, Electronic Arts
Der bliver ikke nævnt noget omkring pris og vilkår for aftalen, men købet forventes afsluttet i EA’s første regnskabskvartal af finansåret 26. Det bliver ikke oplyst hvordan den nye teknologi bliver implementeret, i forhold til om der er tale om mindre løbende justeringer eller en større og mere banebrydende opdatering. Dog kunne afslutningen af handlen godt tyde på, at man ikke når at få gavn af det i fx EA Sports FC 26, selvom annonceringen ikke nævner noget om dette.
Mest læste i dag
Anmeldelse
April 12, 2026
Thrash-anmeldelse – Naturkatastrofe, hajer og Netflix på autopilot
Nyhed
April 13, 2026
Et af årets mest ventede spil står måske overfor en udskydelse
Anmeldelse
April 13, 2026
Pragmata-anmeldelse – En stærk tur til månen, der slutter for hurtigt
Nyhed
April 13, 2026
GTA 6-studie under pres- Data holdt som gidsel
© Copyright - arkaden.dk

