Arkaden Lille Logo Arkaden Stort Logo
  • Forside Forside
  • Nyheder Nyheder
  • Film & Serier Film & Serier
  • Anmeldelser Anmeldelser
  • Previews Previews
  • Podcasts Podcasts
  • Tech Tech
  • Features Features
  • Toplister Toplister
  • Temaer Temaer
  • Om Arkaden Om Arkaden
  • Arkaden+ Arkaden+
  • Merch Merch
  • Søg Søg
Nyhed

EM i Tetris fejrer 10 års jubilæum i København – kom og vær med!

EM i Tetris fejrer 10 års jubilæum i København – kom og vær med!

November 14, 2024

Danmark har gennem årene gjort sig bemærket som Europas uofficielle hovedstad for den klassiske udgave af Tetris, og nu mødes både unge talenter og erfarne spillere i den danske hovedstad for at kæmpe om titlen som europamester.

Tetris-entusiaster fra hele Europa finder i morgen vej til ENIGMA-museet på Østerbro, hvor turneringen strækker sig over tre dage fra den 15. til den 17. november. Her skal deltagerne dyste på den ikoniske NES 8-bit-konsol samt på den elskede håndholdte Game Boy, som begge repræsenterer klassisk Tetris i sin reneste form. Begge konsoller er blevet fast inventar i konkurrencen, og de giver spillerne mulighed for at bevise deres evner – hvad enten det handler om lynhurtige hænder, overblik eller bare det helt rette held.

Chrisstoffer Daniel Paluszewski, der er eventkoordinator for CTEC og medejer af Københavns ikoniske arkadebar Bip Bip Bar, har været en af hovedkræfterne bag turneringen. Han fortæller her om, hvordan eventet blev til:

– Jeg lavede i 2014 DM i Tetris og begyndte at undersøge, hvad mulighederne var for at udvide det til noget større. Der var allerede et verdensmesterskab i USA, så jeg tænkte, at vi kunne snuppe EM her i Europa. Efter et online møde med folkene fra USA blev vi enige om at følge deres format og regler – men her spiller vi på PAL-formatet, mens de bruger NTSC.

Foto: CTEC

En fest for både nye og gamle Tetris-venner

Chrisstoffer har set turneringen vokse år for år og oplevet, hvordan CTEC har samlet Tetris-fans fra hele verden. Når han tænker på højdepunkter gennem årene, er det især gensynet med spillerne, der står stærkt:

Artiklen fortsætter efter annoncen

Reklame for SF Studios

– Det mest mindeværdige for mig er hvert år at se folk dukke op igen. Det er en ‘open cup’, så folk kommer fra hele verden. At se dem ankomme og finde hinanden – det er fantastisk.

CTEC har også gennemgået flere teknologiske opgraderinger, der gør oplevelsen bedre og mere tilgængelig for både spillere og publikum. Det gælder især for Game Boy-kategorien, hvor teknikken tidligere var lidt af en udfordring:

– Vi har nu HDMI-streaming på originale Game Boys. Før måtte jeg stå og kigge ned i folks skærme for at forklare publikum, hvad der foregik!

Foto: CTEC

Tilskuerne kan glæde sig til hardcore Tetris

CTEC er ikke bare for spillerne; det er også en fest for alle, der ser med. Tilskuerne kan se frem til hardcore Tetris, hvor brikkerne vælter ned i et hektisk tempo, og spillerne får det til at ligne en elegant dans – nærmest som ren meditation i kampens hede. Det er den slags intensitet, der fanger én, så man sidder med tilbageholdt åndedræt og ser kaos blive til perfekt orden på et splitsekund.

– Tilskuerne kan glæde sig til HARDCORE TETRIS – det fuldstændige ‘zen’ ved oprydningen af et scenarie, der ligner kaos et splitsekund tidligere.

Men det er ikke kun brikkerne, der falder på plads her. Stemningen ved CTEC er noget helt særligt – en kærlig hyldest til Tetris-community’et, hvor fans samles fra nær og fjern. Der er både en afslappet, venskabelig vibe og en ubarmhjertig fight om trofæet, når det virkelig gælder – og for mange vil det være en fed oplevelse at træde ind i et fællesskab, hvor Tetris-fans mødes på tværs af landegrænser og generationer. Her skal ingen forklare, hvorfor de rejser fra udlandet til Danmark for at spille Tetris. Det taler for sig selv.

Foto: CTEC

Der er også flere spændende spillere i år, som publikum kan holde øje med. Chrisstoffer nævner især en favorit:

– Jeg vil selv holde øje med Svavar i NES-kategorien. Han har vundet tre år i træk og rejser nu fra USA for at deltage her i København. Rygterne siger, at han har konkurreret i mange NTSC-turneringer derovre – så må vi se, om det giver ham en fordel her.

På Game Boy-fronten er de danske spillere særligt spændende i år. Flere har trænet intensivt op til turneringen, og de håber på at kunne imponere på hjemmebane.

Foto: CTEC

Fremtiden for klassisk Tetris

Klassisk Tetris har udviklet sig til en niche i e-sport, og fremtiden ser lys ud for det retro-fokuserede spil. Chrisstoffer er da også optimistisk omkring, hvor Tetris-turneringen og spillet kan bevæge sig hen:

– Flere og flere ser klassisk Tetris som sin egen kategori inden for e-sport og klassisk gaming. Vi ser det som andre sportsgrene som dans og skateboarding – klassiske versioner af Tetris vil blive standard.

Vil du selv opleve magien? Så kom forbi ENIGMA-museet på Østerbro fra den 15. til den 17. november og vær en del af Tetris-fællesskabet. Flere informationer kan findes på CTECs Facebookside – og informationer om billetter kan findes her. 

Mest læste i dag

Nye rygter hentyder igen til et Remake af Assassin’s Creed: Black Flag

Nyhed

June 2, 2025

Nye rygter hentyder igen til et Remake af Assassin’s Creed: Black Flag

Geoff Keighley hyper det digitale publikum op med en banger trailer til The Game Awards

Nyhed

December 8, 2025

Geoff Keighley hyper det digitale publikum op med en banger trailer til The Game Awards

Glen Powell stopper ikke for nogen i traileren til A24’s seneste satsning: How to Make a Killing

Film & Serier

November 26, 2025

Glen Powell stopper ikke for nogen i traileren til A24’s seneste satsning: How to Make a Killing

Sponsoreret

Mand op! – Satire om samfund og identitet

Feature

November 29, 2025

Mand op! – Satire om samfund og identitet

Sidebar Banner

Links

  • Privatlivspolitik
  • Om Arkaden
  • Sponsoreret indhold
  • Affiliate

Vi tager ansvar for indholdet og er tilmeldt

pressenævnet logo

© Copyright - arkaden.dk