Arkaden Lille Logo Arkaden Stort Logo
  • Forside Forside
  • Nyheder Nyheder
  • Film & Serier Film & Serier
  • Anmeldelser Anmeldelser
  • Previews Previews
  • Podcasts Podcasts
  • Tech Tech
  • Features Features
  • Toplister Toplister
  • Temaer Temaer
  • Om Arkaden Om Arkaden
  • Arkaden+ Arkaden+
  • Søg Søg
Nyhed

Er det slut med eksklusivitet på Xbox?

Er det slut med eksklusivitet på Xbox?
Foto: Polygon
Lau Mellemgaard Eskildsen

Lau Mellemgaard Eskildsen

Estimeret læsetid: 2 minutter.

December 15, 2024

En anerkendt spiljournalist og kommentator antyder, at vi er ved at nå enden af en æra

Da Jez Corden for nylig gæstede Arkaden Podcast, afslørede han en række interessante betragtninger om Xbox’ fremtid. Han talte blandt andet om muligheden for en håndholdt konsol, men også om hvordan S.T.A.L.K.E.R. 2 potentielt kunne blive hans Game of the Year – og nu er Corden kommet med endnu en opsigtsvækkende kommentar på X.

Ifølge Corden er æraen for permanente Xbox-konsol-eksklusiviteter ved at være forbi.

Seems to be strategy they’re telegraphing these days… but oddly enough, one that they don’t want to explicitly come out & say.

— Edér (@Raven0178) December 13, 2024

2024 blev året, hvor der skete en tydelig ændring i Microsofts strategi, hvor flere af deres first-party-spil begyndte at dukke op på rivaliserende platforme som PlayStation og Nintendo. Tidligere på året blev det annonceret, at spil som Pentiment, Sea of Thieves, Grounded og Hi-Fi Rush ville finde vej til andre konsoller.

Strategien er angiveligt drevet af Microsofts behov for at tjene penge på den enorme investering på 68,7 milliarder dollars i opkøbet af Activision Blizzard. I løbet af året blev det desuden annonceret, at spil som Doom: The Dark Ages og Indiana Jones and The Great Circle også ville udkomme på PlayStation.

Hvorfor Xbox endnu ikke har annonceret alle deres eksklusive titler til andre platforme, skyldes ifølge Corden, at ikke alle first-party-studier er klar til at udvikle spil til flere platforme samtidig. Det ser dog ud til, at Microsoft arbejder på, at fremtidige spil kan udkomme på Xbox, PS5 og måske Nintendo Switch 2 på samme tid.

Ved The Game Awards 2024 blev det også afsløret, at Obsidians kommende spil The Outer Worlds 2 vil være tilgængeligt på PS5 allerede på udgivelsesdagen, hvilket efterfølgende rejste flere spørgsmål om Xbox’ eksklusivitetspolitik. Ifølge Corden betyder udviklingen vi ser nu, at fremtidige Xbox-eksklusive spil som eksempelvis Senua’s Saga: Hellblade 2, Avowed og South of Midnight også, med tiden, vil finde vej til andre platforme.

I just wanna know why Xbox wants to knee-cap games like Hellblade 2, Avowed & South of Midnight?

Whats the point of keeping those exclusive & allowing Indiana Jones, Doom & Outer Worlds 2 to be multiplat?

Let them all free Xbox, why the schizo strategy?

— Edér (@Raven0178) December 13, 2024

Cordens kommentarer antyder også, at ikoniske Xbox-franchises som Halo, Gears of War og Forza kan ende med at finde vej til PlayStation i fremtiden. Microsofts Gaming CEO, Phil Spencer, har tidligere udtalt, at virksomheden ikke har “røde linjer” for, hvilke titler der kan udkomme på andre platforme. Han har heller ikke udelukket, at det næste Halo-spil kan lande på PS5.

Lau Mellemgaard Eskildsen

Lau Mellemgaard Eskildsen

Chefredaktør


Lau er uddannet skolelærer med speciale i kulturfag og har altid haft en forkærlighed for stærke fortællinger – både i spil og på film. Oblivion og Fallout 3 blev startskuddet på en livslang interesse for action-rollespil, og siden da har dystopiske universer og eksistentialistiske narrativer haft en særlig plads hos ham. Han elsker at nørde rundt i både spil- og filmverdenens store spørgsmål og små detaljer

Mest læste i dag

I Hvilken rækkefølge skal du se Predator-filmene?

Film & Serier

June 11, 2025

I Hvilken rækkefølge skal du se Predator-filmene?

Officielt: Switch 2 er hurtigst sælgende nogensinde

Nyhed

June 11, 2025

Officielt: Switch 2 er hurtigst sælgende nogensinde

Superman anno 2025 er langtfra tandløs: Se trailer 2 her

Film & Serier

June 12, 2025

Superman anno 2025 er langtfra tandløs: Se trailer 2 her

HITMAN World of Assassination: Signature Edition-anmeldelse – En fremragende trilogi men en problemfyldt port

Anmeldelse

June 12, 2025

HITMAN World of Assassination: Signature Edition-anmeldelse – En fremragende trilogi men en problemfyldt port

Links

  • Privatlivspolitik
  • Om Arkaden
  • Sponsoreret indhold
  • Affiliate

Vi tager ansvar for indholdet og er tilmeldt

pressenævnet logo

© Copyright - arkaden.dk