Arkaden Lille Logo Arkaden Stort Logo
  • Forside Forside
  • Nyheder Nyheder
  • Film & Serier Film & Serier
  • Anmeldelser Anmeldelser
  • Previews Previews
  • Podcasts Podcasts
  • Tech Tech
  • Features Features
  • Toplister Toplister
  • Temaer Temaer
  • Om Arkaden Om Arkaden
  • Søg Søg
Header Banner
Nyhed

Er Oblivion på vej tilbage? Rygter om Remake i 2025

Er Oblivion på vej tilbage? Rygter om Remake i 2025
Leak
Lau Mellemgaard Eskildsen

Lau Mellemgaard Eskildsen

Estimeret læsetid: 2 minutter.

December 22, 2024

Efter næsten to årtier er der rygter om, at The Elder Scrolls IV: Oblivion kan få nyt liv som et remake – og ifølge leaks kan en afsløring være lige om hjørnet

Da The Elder Scrolls IV: Oblivion udkom i 2006, imponerede det med sin åbne verden og komplekse mekanikker. Spillet blev rost af både spillere og anmeldere og huskes stadig som en vigtig udgivelse, der skubbede til, hvad rollespil kunne. Selvom det sidenhen er blevet overskygget af efterfølgeren Skyrim, er der stadig mange, der ser tilbage på Oblivion som noget helt særligt.

Nu florerer rygterne om, at Oblivion er på vej tilbage i en ny og moderniseret udgave. Ifølge leakeren Extas1s arbejder Xbox angiveligt på en remake, der kan blive annonceret allerede i januar ved et Xbox Direct-event. Hvis rygterne holder stik, bliver det udvikleren Virtuos, der står bag projektet. Studiet har tidligere arbejdet på flere remakes og remasters, og denne gang skulle Oblivion blive genopbygget i Unreal Engine 5.

Oblivion huskes stadig af mange som en ny standard for hvad rollespil kunne levere, men gameplayet kunne efterhånden godt bruge en opdatering. Foto: IMDb.

Allerede under FTC’s undersøgelse af Microsofts opkøb af Activision Blizzard blev der talt om planer for en remake eller remaster af Oblivion. Dengang var spillet sat til udgivelse i 2022, men det skete aldrig. Siden da har Microsoft og Bethesda været meget stille omkring projektet, men ifølge Extas1s ser det nu ud til, at en ny version stadig er under udvikling.

Hvis en remake bliver virkelighed, bliver det spændende at se, hvordan Oblivion kan opdateres til at matche nutidens standarder. Spillet er kendt for sin særlige stemning og den enorme frihed, det gav spilleren. En ny version med bedre grafik og mere moderne mekanikker kunne blive en fantastisk mulighed for både gamle og nye spillere til at dykke ned i universet igen.

Lige nu er det hele kun rygter, og der er ikke noget officielt bekræftet. Hvis der er noget om snakken, kan vi måske få en annoncering allerede i januar og et spil, der ser ud til at sigte mod en udgivelse i 2025.

Lau Mellemgaard Eskildsen

Lau Mellemgaard Eskildsen

Chefredaktør


Lau er uddannet skolelærer med speciale i kulturfag og har altid haft en forkærlighed for stærke fortællinger – både i spil og på film. Oblivion og Fallout 3 blev startskuddet på en livslang interesse for action-rollespil, og siden da har dystopiske universer og eksistentialistiske narrativer haft en særlig plads hos ham. Han elsker at nørde rundt i både spil- og filmverdenens store spørgsmål og små detaljer

Mest læste

Velkommen til Arkadens nye hjemmeside

Nyhed

May 8, 2025

Velkommen til Arkadens nye hjemmeside

Clair Obscur: Expedition 33  passerer 2 millioner solgte eksemplarer – med hjælp fra Oblivion?

Nyhed

May 8, 2025

Clair Obscur: Expedition 33 passerer 2 millioner solgte eksemplarer – med hjælp fra Oblivion?

Common Side Effects-anmeldelse – Finchedoinks fredags-finurligheder

Anmeldelse

May 9, 2025

Common Side Effects-anmeldelse – Finchedoinks fredags-finurligheder

Ghost of Yoteis Deluxe Edition sælger bedre end standardudgaven – er vi ved at vænne os til højere priser på spil?

Nyhed

May 9, 2025

Ghost of Yoteis Deluxe Edition sælger bedre end standardudgaven – er vi ved at vænne os til højere priser på spil?

Links

  • Privatlivspolitik
  • Om Arkaden
  • Sponsoreret indhold
  • Affiliate

Vi tager ansvar for indholdet og er tilmeldt

pressenævnet logo

© Copyright - arkaden.dk