Er Starfield på vej til PlayStation?


Mads Lund
Estimeret læsetid: 2 minutter.
March 17, 2025
Ud fra et spottet PS-logo så begynder rygterne at svire om, at man snart kan få Starfield at se på Sonys platform
Starfield fra det Microsoft-ejede Bethesda, som udkom i 2023, har indtil videre været bestemt for Xbox og Windows, men et nyligt spot af et PlayStation logo fodrer spekulationerne omkring, at man snart kan se frem til udvidelsen af platforme hvor spillet er tilgængeligt Dette er ifølge en nyhed fra Insider Gaming.
Siden Microsoft Xbox har åbnet op for udgivelse af eksklusive titler på andre platforme, så har det for alvor taget fart, især på rygtebørsen. Mens PS-brugere kan se frem til Forza Horizon 5 på PS5 i næste måned, så står Indiana Jones and The Great Circle også til at udkomme inden længe og ifølge rygterne allerede i næste måned sammen med Forza. Udgivelserne på PS5 kommer på baggrund af et strategiskift hos Microsoft Xbox, hvorved, selvom vi mangler en officiel udmelding, det heller ikke er utopi at tænke Starfield også er på vej.
Nu er et PS-logo blevet spottet på Starfields Creation Club hjemmeside, hvor det fremgår på et mod som ’’tilgængelig på’’ sammen med Xbox og Windows logoerne. Derfor kunne det tyde på, at en udgivelse på PS5 kunne komme indenfor den nærmeste fremtid. Der er som sagt intet officielt kommet ud endnu omkring, at Starfield skulle komme på PS5.
Men selv hvis der blot skulle være tale om en fejl, så tyder den nye strategi fra Microsoft Xbox på, at Starfield nok skal komme på PS5 før eller siden.
Mest læste

Nyhed
May 8, 2025
Velkommen til Arkadens nye hjemmeside

Nyhed
May 8, 2025
Clair Obscur: Expedition 33 passerer 2 millioner solgte eksemplarer – med hjælp fra Oblivion?

Anmeldelse
May 9, 2025
Common Side Effects-anmeldelse – Finchedoinks fredags-finurligheder

Anmeldelse
May 9, 2025
DOOM: The Dark Ages-anmeldelse – en renæssance
© Copyright - arkaden.dk