Flere spil fra Xbox lander på PlayStation i foråret


Nikolaj Mosegaard
Estimeret læsetid: 1 minutter.
February 6, 2025
Xbox fortsætter deres gavmilde fodring til PlayStation, med flere af deres titler
Xbox udvider igen deres platforms muligheder. Denne gang får PlayStation-spillerne fornøjelsen af strategispillene Age of Empires II: Definitive Edition fra 2019 og Age of Mythology: Retold fra 2024. Michael Mann fra Xbox’s World Edge studie har delt nyheden gennem Age of Empires’ officielle hjemmeside og lover, at 2025 bliver et historisk år med flere overraskelser.
”At spille på tværs af alle platforme er en game-changer for vores franchise, og det handler om at bringe vores fællesskab sammen. Det handler ikke kun om bekvemmelighed – det handler om at vokse og styrke Age-fællesskabet. Med cross-play skaber vi én global slagmark, hvor hver strategi, hvert imperium og hver spiller betyder noget.”

Den 4. marts er lanceringsdatoen for Age of Mythology til PlayStation 5. Ved køb af premium-udgaven får man adgang til den nye udvidelse, Immortal Pillars, og mulighed for at spille fem dage tidligere, og kan derfor starte allerede den 27. februar. Age of Empires II: Definitive Edition ankommer engang i foråret 2025 sammen med en ukendt ny udvidelse med masser af nyt indhold.
I sidste uge annoncerede Xbox, at de udgiver Forza Horizon 5 til PlayStation engang i foråret 2025, og med Indiana Jones and the Great Circle, som står til at komme i første halvdel af 2025, så kommer PlayStation-forbrugerne til at blive fodret med spil fra konkurrentens side. Hvornår får PlayStation-forbrugerne mon et hjemmelavet måltid?
Mest læste i dag

Film & Serier
June 11, 2025
I Hvilken rækkefølge skal du se Predator-filmene?

Nyhed
June 11, 2025
Officielt: Switch 2 er hurtigst sælgende nogensinde

Film & Serier
June 12, 2025
Superman anno 2025 er langtfra tandløs: Se trailer 2 her

Anmeldelse
June 12, 2025
HITMAN World of Assassination: Signature Edition-anmeldelse – En fremragende trilogi men en problemfyldt port
© Copyright - arkaden.dk