Folk vil hellere spille PlayStation 4?
Emma Stella
Estimeret læsetid: 2 minutter.
May 17, 2024
Halvdelen af alle PlayStation-spillere mangler endnu at opgradere til PlayStation 5
Sony sælger desværre ikke så godt af PlayStation 5. Sammenlignet med konkurrenten Xbox Series X/S, sælger de meget godt, men PlayStation 5’s salgstal har ikke ramt det som Sony håbede på. PlayStation 5 har ”kun” solgt over 59 millioner enheder.
Det kan måske have noget at gøre med, at de fleste PlayStation-brugere ikke spiller på PlayStation 5, men i stedet på PlayStation 4. Game File’s Stephen Totilo påpegede dette, da Sony i denne uge annoncerede, at PlayStation har 118 millioner månedlige aktive brugere. Det er en stigning på 9 % år-til-år, men omkring halvdelen af dem er stadig på den 11 år gamle PlayStation 4.

Det mærkelige er jo, hvorfor folk ikke opgraderer til den nye konsol. En af grundene kunne være, at kort tid efter PlayStation 5 blev udgivet, steg den markant i pris. Nu, næsten 4 år senere, er den først ved at være nede i den oprindelige prisklasse igen.
En anden faktor der kan påvirke det ”lave” salg af PlayStation 5, er at de fleste store spil alligevel kan spilles på PlayStation 4.

Mat Piscatella, Executive Director og Video Game Industry Advisor hos Circana, foreslog i et tweet, at de mest spillede spil i USA, er alle tilgængelige på den sidste generation af konsoller, og det er nok for de fleste mennesker.
Disse spil, såsom Fortnite, Minecraft, Roblox, GTA 5 og Call of Duty er alle tilgængelige på PlayStation 4.
Enhver konsol, der kan spille flertallet eller alle fem af disse spil, vil være godt nok for mange mennesker
kommenterede Piscatella
Folk er tilfredse med deres PlayStation 4, og ser ikke en grund til at opgradere. Der er heller ikke udgivet særlig mange PlayStation 5 eksklusive spil endnu.
Prisen på PlayStation 4 er også faldet, og hvis man alligevel synes, at den er for dyr, kan man finde dem forholdsvist billigt på genbrugsmedier, f.eks. på DBA eller Gul og gratis. For hvis man nu vil spille klassikerne som Uncharted eller The Last of Us behøver man ikke den nyeste og smarteste maskine.
Mest læste i dag
Nyhed
December 8, 2025
GameStop dummer sig, offentliggjorde spilbar karakter til Resident Evil Requiem
Film & Serier
December 8, 2025
Paramount lancerer fjendtligt opkøbstilbud på Warner Bros. Discovery
Feature
December 7, 2025
Hvem vinder til The Game Awards?
Nyhed
December 8, 2025
Geoff Keighley hyper det digitale publikum op med en banger trailer til The Game Awards
© Copyright - arkaden.dk
