Forgotlings har fået ny trailer og en udgivelsesdato
Lau Mellemgaard Eskildsen
Estimeret læsetid: 1 minutter.
February 3, 2026
Forgotlings fra danske Throughline Games udkommer den 17. februar på PC via Steam. Samtidig har det utroligt flotte 2D action-adventure-spil fået en helt ny trailer, som præsenterer udgivelsesdatoen.
Forgotlings er et vidunderligt flot, cinematisk action-eventyr, der udspiller sig i et fortryllet rige, beboet af glemte ting, som leder efter deres formål i livet. Som spiller rejser man til de fjerne afkroge af vores kollektive hukommelse og forsøger at genforene stammer, der er i krig med hinanden, mod en mystisk trussel, som lurer og truer deres eksistens.
Spillet er bygget op af tusindvis af håndtegnede animationer, og som man kan se i traileren, ligner det nærmest en animeret film i spilbar form. Derudover er der fuld voice acting til alle karakterer og centrale momenter i spillet, ligesom spillet ledsages af et stemningsfuldt soundtrack fra Theatre of Voices.
Der er desuden planlagt en version af spillet til konsoller senere på året, men indtil videre er det altså PC-spillere, der først får lov til at kaste sig over Throughline Games’ næste store eventyr, når Forgotlings udkommer den 17. februar.
Mest læste i dag
Anmeldelse
June 15, 2026
House of the Dragon Sæson 3, afsnit 1-4-anmeldelse – En stærkere start end først forventet
Film & Serier
June 14, 2026
Christopher Nolans nye storfilm får overraskende aldersgrænse
Nyhed
June 15, 2026
Laufey: God of War‑spillet der skal forene fortid og nutid
Film & Serier
June 15, 2026
Spielberg og John Williams runder 30 film sammen
© Copyright - arkaden.dk
