Fortnite efteraber CS og Valorant med nyt Ballistic Mode!


Anders Isaksen
Estimeret læsetid: 1 minutter.
December 11, 2024
Kan Fortnite gøre det bedre end Valorant og CS?
Under vores anmeldelse af Valorant bemærkede Morten Urup, at spillets visuelle stil mindede en del om Fortnite. Nu får de to spil endnu mere til fælles, for Fortnite har netop introduceret deres nye Ballistic Mode.
En trailer for den nye spiltilstand er blevet offentliggjort og den viser ret tydeligt at det her er Epics take på CS. Den troværdige Fortnite-content creator og leaker ShiinaBR har delt mere information om, hvad vi kan forvente af Ballistic Mode. Ifølge ShiinaBR er der tale om en tilstand, der minder om CS:GO og netop Valorant.
NEW FORTNITE BALLISTIC INFORMATION ‼️
— Shiina (@ShiinaBR) December 7, 2024
– Similar to CSGO/VALORANT
– Early Access on Dec 11 (Ranked & Unranked)
– Teams: Attackers & Defenders
– Bomb/Spike is called "Rift Point Device"
– Round 1: Pistol + 800 Credits
– New Flashbang & Smoke Grenade pic.twitter.com/4E3OWQKdJQ
Den nye spiltilstand skifter til første-persons-perspektiv og fokuserer på kampe mellem to hold. Ét hold skal angribe og plante en bombe, mens det andet forsvarer og forsøger at desarmere den – præcis som i klassikerne. Desuden skal spillerne købe våben og udstyr i starten af hver runde.
Fortnite Ballistic er allerede tilgængelig i Early Access fra i dag. Spillere får mulighed for at deltage i både rangerede og urangerede kampe fra første dag.
Det bliver spændende at følge, om Fortnite formår at konkurrere med etablerede titler som CS:GO og Valorant. Nøglen bliver, hvor godt de får integreret skydeelementerne, og om de introducerer noget nyt og unikt til genren.
Hop ind og prøv det allerede nu!
Mest læste i dag

Feature
June 17, 2025
Arkaden møder Allan Olsen: “Hvis de ikke gider bruge mig, så synes jeg, at de kan bruge nogle andre.”

Nyhed
June 11, 2025
Endnu en fyringsrunde hos Bend Studio

Film & Serier
May 12, 2025
Første trailer til Brad Pitts Formel 1-film er landet – se den her!

Anmeldelse
June 18, 2025
Rematch-anmeldelse – Et fejlbehæftet men sjovt fodboldspil
© Copyright - arkaden.dk