Fractured Blooms: En psykotisk feberdrøm forklædt som havearbejde – annonceret!
Anders Isaksen
Estimeret læsetid: 1 minutter.
June 7, 2025
Med en trailer, der bedst kan beskrives som en psykotisk feberdrøm, blev Fractured Blooms afsløret under årets Summer Game Fest. På overfladen virker spillet harmløst – du spiller som en ung pige, der blot skal passe sin frodige, farverige have. Men det idylliske ydre krakelerer hurtigt og afslører noget langt mørkere og mere foruroligende. Det, der starter med at plante blomster og skære tomater, bliver til en blodig, visceralt ubehagelig oplevelse. Selv de mest banale handlinger oser af en grotesk symbolik og en konstant følelse af, at noget er helt galt.
Udviklerne beskriver spillet som en krydsning mellem Doki Doki Literature Club og Silent Hill – to titler kendt for at overraske og forstyrre spillere på hver deres måde. Det er en modig og spændende blanding, der peger på et spil, som leger med både forventninger og følelser. Trailerens surrealistiske billedsprog og uhyggelige undertoner tyder på, at Fractured Blooms ikke er for sarte sjæle – men for dem, der elsker narrative gysere med dybde, er der noget helt særligt i vente.
Du kan selv opleve den foruroligende og visuelt slående trailer lige her – hvis du tør.
Mest læste i dag
Anmeldelse
June 15, 2026
House of the Dragon Sæson 3, afsnit 1-4-anmeldelse – En stærkere start end først forventet
Film & Serier
June 14, 2026
Christopher Nolans nye storfilm får overraskende aldersgrænse
Nyhed
June 15, 2026
Laufey: God of War‑spillet der skal forene fortid og nutid
Film & Serier
June 15, 2026
Spielberg og John Williams runder 30 film sammen
© Copyright - arkaden.dk
