Arkaden Lille Logo Arkaden Stort Logo
  • Forside Forside
  • Nyheder Nyheder
  • Film & Serier Film & Serier
  • Anmeldelser Anmeldelser
  • Previews Previews
  • Podcasts Podcasts
  • Tech Tech
  • Features Features
  • Toplister Toplister
  • Temaer Temaer
  • Om Arkaden Om Arkaden
  • Arkaden+ Arkaden+
  • Merch Merch
  • Søg Søg
Header Banner
Nyhed

Gamerne elsker PlayStations ‘numse-spil’, eller hvad?

Gamerne elsker PlayStations ‘numse-spil’, eller hvad?
Foto: ShiftUp | Sony
Mark Elsberg

Mark Elsberg

Estimeret læsetid: 2 minutter.

May 6, 2024

Midt i beskyldninger om censur er PlayStations kontroversielle Stellar Blade strøget til tops på listen over de bedste spil i 2024.

PlayStation 5-spillere verden over kan tilsyneladende ikke få nok af Sonys nyfødte action-spil Stellar Blade, også kendt som ‘numse-spillet‘.

Faktisk er de så begejstrede, at Stellar Blade nu topper listen over de bedst brugeranmeldte spil i 2024.

Med en gennemsnitsscore på 9.3/10 er ingen over eller ved siden af PlayStation-eksklusiven, der efterlader andre 2024-fanfavoritter så som Final Fantasy VII: Rebirth, Balatro og Helldivers 2 eftertrykkeligt i støvet.

Og det må siges at være noget af en kontrast til de professionelle anmeldere, der med en gennemsnitsscore på 82 ‘kun’ har indplaceret Stellar Blade på en foreløbig 27. plads over de bedste spil i 2024.

Her på Arkaden kvitterede vi med flotte 5/6 stjerner og skrev, at “Stellar Blade er mere end bare et numsespil”.

Mere splittede er vi dog i den netop udkomne episode af Arkaden Podcast (nedenfor), hvor snakken bl.a. går på, om Stellar Blade udelukkende nyder popularitet grundet den formfagre frontfigur Eve.

Anti-woke-aktivister kan have oppustet scoren

Men der kan være en helt anden grund til, at Stellar Blade nu er kravlet til tops over brugernes yndlingsspil.

En horde af anti-woke-gamere og -aktivister, anført af den tidligere Blizzard-veteran Mark Kern, har nemlig slået ring om spillet, herunder designet af Eve, som de anser for at være “et fyrtårn for ytringsfrihed i en tid, hvor spiludgivere censurerer spil mere end nogensinde”.

Den retorik finder man også i mange af de positive brugeranmeldelser på netop Metacritic, som eksempelvis denne fra en bruger ved navn Alcaeus, der giver 10/10 og skriver: “Stellar Blade er alt, hvad vi havde håbet på. Endelig et spil med en realistisk kvindelig hovedperson. Er dødtræt af woke-communitiet, der ødelægger kvindelige figurer i spilbranchen.”

Artiklen fortsætter efter annoncen

Post Banner

Reklame for Arkaden+

Og trods at selvsamme skare forleden anklagede netop Stellar Blade og dets udvikler Shift Up for ‘censur’, da det kom frem, at den såkaldte ‘Day 1-patch’ bl.a. nedtonede en række af spillets kostumer, samt fjernede et logo, der ellers kunne tolkes racistisk, så støtter de fortsat spillet.

Og har bare en brøkdel af disse givet sig til kende på Metacritic, ja, så har vi måske forklaringen på, at Stellar Blade i øjeblikket, på papiret, er det mest populære spil i 2024.

Det er i høj grad Stellar Blades hovedpersoner, herunder frontfiguren Eve, der er løbet med opmærksomheden og nu centrum i en debat om wokeisme i spilbranchen. Foto: ShiftUp | Sony
Mark Elsberg

Mark Elsberg

Skribent & Anmelder


Når ikke Mark lapper gamle mainframe-systemer hos et dansk forsikrings-konglomerat, bliver tiden brugt på at forstå, hvorfor computerspil er så pisse fede. Eurogamer-alumne, der fortærer alt fra AAA over indies til shovelware fra nederste hylde. Især sidstnævnte. Nogen skal jo spillet det lort.

Mest læste i dag

Valve reagerer nu på søgsmål fra New York

Nyhed

March 12, 2026

Valve reagerer nu på søgsmål fra New York

Pretty Lethal-anmeldelse – Bundelendige blodige ballerinaer

Anmeldelse

March 13, 2026

Pretty Lethal-anmeldelse – Bundelendige blodige ballerinaer

Pokémon Pokopia sælger millioner på få dage

Nyhed

March 13, 2026

Pokémon Pokopia sælger millioner på få dage

Trailer – Dwayne Johnson og Chris Evans leder efter julemanden

Film & Serier

June 29, 2024

Trailer – Dwayne Johnson og Chris Evans leder efter julemanden

Sidebar Banner

Links

  • Privatlivspolitik
  • Om Arkaden
  • Sponsoreret indhold
  • Affiliate
  • Indsamlingsregnskab

Vi tager ansvar for indholdet og er tilmeldt

pressenævnet logo

© Copyright - arkaden.dk