Ghost of Tsushima anime annonceret!
Anders Isaksen
Estimeret læsetid: 1 minutter.
January 7, 2025
Men desværre kommer den først i 2027!
Under Sony Group Corporations pressekonference til CES 2025 kunne Crunchyroll annoncere, at der er en ny anime på vej, baseret på Sucker Punchs hitspil fra 2020, Ghost of Tsushima.
Animeen kommer til at dele navn med multiplayer-udvidelsen til spillet, nemlig Ghost of Tsushima: Legends.
I instruktørstolen finder vi Takanobu Mizuno, som tidligere instruerede første afsnit, The Duel, af Star Wars: Visions-serien på Disney Plus.
Ghost of Tsushima-spillet hentede en stor del af sin inspiration fra den legendariske Akira Kurosawas film, hvilket blandt andet kunne ses i den sort-hvide billedtilstand, der endda var navngivet “Kurosawa-mode”. Netop The Duel var også en sort-hvid episode, der trak tydelige inspirationer fra Kurosawas ikoniske stil.

Vi ved endnu ikke, om animeens historie bliver en direkte gengivelse af spillets fortælling, eller om den vil udforske en ny historie i samme univers. Det eneste, vi ved, er, at det bliver Gen Urobuchi, der står for manuskriptet. Han har allerede en række store anime-titler på sit CV, heriblandt den anmelderroste serie Psycho-Pass.

Desværre må vi væbne os med tålmodighed, da Ghost of Tsushima: Legends først står til at få premiere i 2027.
Mest læste i dag
Nyhed
July 10, 2026
Er PS6 i fare? Fans truer med at gå til PC!
toplists
July 8, 2026
De bedste TV- og streamingserier i 2026 indtil videre – skribenternes valg
Anmeldelse
July 11, 2026
Doom: The Dark Ages – Revelations-anmeldelse: Mere af alt det fede
Nyhed
July 10, 2026
Assassin’s Creed: Black Flag Resynced får flotte anmeldelser – men udviklerne mister jobbet!
© Copyright - arkaden.dk
