GoG går sammen med EFGAMP i kampen for spilbevarelse!
Anders Isaksen
Estimeret læsetid: 2 minutter.
January 16, 2025
Dette samarbejde bør resultere i et stort boost til spilbevarelsesarbejdet
Spilbevarelse er blevet et stadig vigtigere emne i gaming-verdenen, og det med god grund. Mange spil udkommer i dag udelukkende digitalt og eksisterer kun på servere i skyen. Samtidig kan virksomhedsovertagelser, licensproblemer og nedlukninger true ældre spils eksistens. Det gør bevaring af spil til en presserende opgave.
Good Old Games (GOG) blev grundlagt netop med spilbevarelse som kerneformål. Sidste år lancerede de et nyt initiativ kaldet GOG Preservation Program, som har gjort det muligt at genopleve klassiske titler som Arcanum, Vampire: The Masquerade og Heroes of Might and Magic 3 i deres oprindelige form. Desuden har programmet sørget for tekniske forbedringer, så disse spil kan afvikles på moderne hardware.
På europæisk plan arbejder organisationen European Federation of Game Archives, Museums and Preservation Projects (EFGAMP) for at bevare digitale spil og interaktive oplevelser.
I går annoncerede GOG på deres hjemmeside, at de nu officielt har indgået et samarbejde med EFGAMP. Dette partnerskab er en fantastisk nyhed for alle, der ønsker at sikre, at gamingens klassikere ikke går tabt. De to organisationer, som allerede har ydet et enormt bidrag hver for sig, kombinerer nu deres ekspertise, hvilket giver spilbevarelsen et tiltrængt løft.
En fælles mission for gamingfremtiden!
Maciej Golebiewski fra GOG udtalte i forbindelse med annonceringen af samarbejdet:
“Som en europæisk virksomhed føler vi et ansvar for at gå forrest i bevarelsen af spilarven. At blive medlem af EFGAMP styrker dette engagement. Vores næste skridt er at udvide samarbejdet med museer og både statslige og ikke-statslige organisationer verden over. Vi håber, at vores erfaring kan bidrage meningsfuldt til deres indsats. Vi diskuterer også spændende nye spilbevaringsprojekter, som vi ser frem til at dele snart.”
Andreas Lange fra EFGAMP supplerede:
“GOG bringer et unikt perspektiv til EFGAMP som en europæisk leder inden for digital spildistribution. Deres erfaring med at gøre klassiske spil tilgængelige for et moderne publikum supplerer vores arbejde og tilfører yderligere digital ekspertise til vores fælles indsats. Da GOG distribuerer klassiske spil globalt, er de en fantastisk tilføjelse til EFGAMP, hvis medlemmer primært er forankret i kulturarvssektoren.”
Med dette samarbejde tages der et vigtigt skridt mod at sikre, at fremtidige generationer kan opleve de spil, der har lagt fundamentet for moderne gaming.
Mest læste i dag
Nyhed
January 21, 2026
Switch 2 står over for en mulig prisstigning i 2026
Nyhed
January 21, 2026
Prince of Persia-remake aflyst sammen med flere spil
Anmeldelse
January 22, 2026
Den nye bølge-anmeldelse – En smuk, men søvndyssende kærlighedserklæring til Godard
Anmeldelse
January 21, 2026
Fallout Sæson 2: Episode 6-anmeldelse – The Other Player
© Copyright - arkaden.dk

