Arkaden Lille Logo Arkaden Stort Logo
  • Forside Forside
  • Nyheder Nyheder
  • Film & Serier Film & Serier
  • Anmeldelser Anmeldelser
  • Previews Previews
  • Podcasts Podcasts
  • Tech Tech
  • Features Features
  • Toplister Toplister
  • Temaer Temaer
  • Om Arkaden Om Arkaden
  • Arkaden+ Arkaden+
  • Søg Søg
Nyhed

Gør dig klar til Avowed med ny animationsserie – Se det første afsnit her!

Gør dig klar til Avowed med ny animationsserie – Se det første afsnit her!
Obsidian Entertainment
Lau Mellemgaard Eskildsen

Lau Mellemgaard Eskildsen

Estimeret læsetid: 3 minutter.

January 23, 2025

Fem korte afsnit kan forberede dig på det eventyr, der venter i Avowed

Obsidian Entertainment har netop udgivet det første afsnit i en ny animationsserie med titlen Lore of Eora og undertitlen Species. Serien er skabt som en introduktion til deres kommende fantasy-RPG Avowed, der udkommer den 18. februar, og det første afsnit fokuserer på de forskellige racer, man vil møde i spillets verden, Eora.

Avowed foregår i samme univers som Obsidians tidligere rollespil Pillars of Eternity og Pillars of Eternity II: Deadfire. Da begge spil efterhånden har nogle år på bagen, er det måske ikke alle, der har dem frisk i hukommelsen. Derfor er Lore of Eora en oplagt mulighed for både nye og gamle spillere til at få et lynkursus i Eoras unikke verden. Serien består af fem korte afsnit, der hver især dykker ned i forskellige aspekter af spillets univers.

Det første afsnit af Lore of Eora dykker ned i Eoras befolkning, som samlet kaldes kith. Kith består af fem forskellige racer: mennesker, aumaua, orlans, dværge og elvere. Hver race har sine egne kulturer og traditioner, men fælles for dem alle er, at der blandt dem fødes særlige individer kaldet godlikes. Disse væsener har guddommelige træk og magiske kræfter, som gør dem både frygtet og beundret.

I videoen bliver hver race gennemgået:

– Mennesker er den mest udbredte kith-race og findes primært i områder som Dyrwood, Aedyr-imperiet og Vailian-republikkerne. De er kendt for deres udholdenhed og viljestyrke.

– Aumaua er den største og fysisk stærkeste race. De er kendt som sejlende folk, der trives i havområder som Deadfire-øgruppen og Rauatais kystområder.

– Orlans er små af statur, men med store ører og en pelslignende hud. De er kendt for deres intelligens og strategiske evner og lever ofte i Eir Glanfath og Ixamitl-sletterne.

– Dværge er eventyrlystne og hårdføre. De har bosat sig over hele Eora og har været pionerer i mange områder. De er især udbredt i Dyrwood og Vailian-republikkerne.

– Elvere er slanke og kendt for deres skarphed og hurtighed. De er dominerende i områder som Eir Glanfath og The White that Wends.

Til sidst møder vi de mystiske Godlikes, der fødes med guddommelige træk og evner, som både kan være fascinerende, men også skræmmende. Deres sjældenhed gør dem til noget helt særligt i Eoras kulturer, hvor de ofte bliver set som enten en velsignelse eller et tegn på, at noget skæbnesvangert er på vej.

Nu har vi styr på de forskellige racer i Eora, og næste spørgsmål er, hvad det kommende afsnit i Lore of Eora vil fokusere på. Der er i skrivende stund desværre ingen yderligere information om, hvornår det næste afsnit bliver udgivet.

Lau Mellemgaard Eskildsen

Lau Mellemgaard Eskildsen

Chefredaktør


Lau er uddannet skolelærer med speciale i kulturfag og har altid haft en forkærlighed for stærke fortællinger – både i spil og på film. Oblivion og Fallout 3 blev startskuddet på en livslang interesse for action-rollespil, og siden da har dystopiske universer og eksistentialistiske narrativer haft en særlig plads hos ham. Han elsker at nørde rundt i både spil- og filmverdenens store spørgsmål og små detaljer

Mest læste i dag

I Hvilken rækkefølge skal du se Predator-filmene?

Film & Serier

June 11, 2025

I Hvilken rækkefølge skal du se Predator-filmene?

Officielt: Switch 2 er hurtigst sælgende nogensinde

Nyhed

June 11, 2025

Officielt: Switch 2 er hurtigst sælgende nogensinde

Superman anno 2025 er langtfra tandløs: Se trailer 2 her

Film & Serier

June 12, 2025

Superman anno 2025 er langtfra tandløs: Se trailer 2 her

HITMAN World of Assassination: Signature Edition-anmeldelse – En fremragende trilogi men en problemfyldt port

Anmeldelse

June 12, 2025

HITMAN World of Assassination: Signature Edition-anmeldelse – En fremragende trilogi men en problemfyldt port

Links

  • Privatlivspolitik
  • Om Arkaden
  • Sponsoreret indhold
  • Affiliate

Vi tager ansvar for indholdet og er tilmeldt

pressenævnet logo

© Copyright - arkaden.dk