Arkaden Lille Logo Arkaden Stort Logo
  • Forside Forside
  • Nyheder Nyheder
  • Film & Serier Film & Serier
  • Anmeldelser Anmeldelser
  • Previews Previews
  • Podcasts Podcasts
  • Tech Tech
  • Features Features
  • Toplister Toplister
  • Temaer Temaer
  • Om Arkaden Om Arkaden
  • Arkaden+ Arkaden+
  • Merch Merch
  • Søg Søg
Header Banner
Nyhed

GTA V præsterer stadig salgstal, andre spil kun tør drømme om – men hvad er prisen for denne succes?

GTA V præsterer stadig salgstal, andre spil kun tør drømme om – men hvad er prisen for denne succes?
Billede: Rockstar Games
Johs Bach

Johs Bach

Estimeret læsetid: 4 minutter.

May 19, 2025

Grand Theft Auto V præsterer stadig svimlende salgstal.

Det kan Rockstar Games og Take-Two Interactive konstatere i en nylig status på deres gyldne kos malketal, som i alt beløber sig til hele 215 millioner solgte enheder. At dømme ud fra denne opgørelse har spillet nemlig solgt omtrent 5 millioner enheder hvert kvartal det seneste års tid. Det vil sige, at selv den dag i dag formår GTA V at sælge flere enheder, end de fleste spil tør drømme om at sælge i deres livstid. Det skriver mediet InsiderGaming.

Med tanke på denne udmelding er det pludselig ikke så underligt, at Rockstar Games og co. giver Grand Theft Auto VI endnu et år på komfuret. De har i hvert fald rigeligt råd til at lade den længe ventede opfølger simre lidt endnu.

Nyheden giver imidlertid også stof til eftertanke. Skønt historien har gjort GTA og succes nærmest lige så selvfølgeligt, som himlen er blå, er det alligevel interessant at spørge:

Hvordan har GTA V i det hele taget opnået denne succes – og til hvilken pris?

Et rids af Grand Theft Auto V’s vedvarende succes

Det er godt og vel 12 år siden, at GTA V blev lanceret. Meget vand er selvfølgelig løbet under broen siden da. Dels er spillet blevet genudgivet og opdateret til PC og to nye konsolgenerationer siden sin udgivelse på Xbox360 og Playstation 3. Og dels er online-komponenten, Grand Theft Auto: Online, stadig i fuld vigør i kraft af en stadig levering af nyt indhold til tjenesten.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Post Banner

Reklame for Arkaden+

Denne langvarigt livlige strøm har – nok ikke overraskende – akkumuleret sig til en masse omdrejninger på pengemøllen. Faktisk kunne mediet GamesIndustry.biz allerede tilbage i 2018 rapportere, at GTA V ikke blot rangerede som et af de bedst sælgende spil nogensinde, men også det mest profitable underholdningsprodukt nogensinde. GTA V var så vækstende pengegrønt allerede på daværende tidspunkt, at den bedst indtjenende film nogensinde, Avatar, måtte se sig halv så stor med sine 2.8 billioner US-dollars over for GTA V’s mægtige 6 billioner.

Som de nyeste tal viser, har spillet holdt denne stime kørende siden da og udviser tilsyneladende ikke tegn på at miste pusten lige foreløbigt.

Opskriften på succesen? At snyde os til at tygge drøv?

Succesopskriften på de kontinuerligt gode salgstal består nok, som også GamesIndustry.biz peger på, mestendels af de føromtalte genudgivelser såvel som den flittige vedligholdelse af GTA: Online.

Det er også blevet udbredte ingredienser til at holde computerspil eller IP’er relevante nu om dage, måske som følge af GTA V’s indflydelse. Særligt genudgivelser (hvad end det er remakes, remasters eller en fordækt hybrid) er på denne front det nye sort. For selvom de bliver markedsført som ”definitive udgaver” og brobygninger fra gammel tidsalder til nye generationer af spillere, er de ikke desto mindre også – eller måske først og fremmest – en økonomisk kalkule; et kneb til at samle penge ind til den næste, men mere avancerede, tidskrævende og omkostningsrige udgivelse. Den udlægning synes Naughty Dogs The Last of Us I-II-genudgivelser om ikke andet at istemme.

Med en ond tunge kan man sige, at GTA V’s succesopskrift dermed er at snyde os; at kaste et skin af nyhedsværdi over deres produkt med kapitalistiske buzz words (”definitive”, ”enhanced”, ”Double Rewards on GTA Online this week” og så ellers en utrættelig annoncering af nye bilnavne til det autofile godtfolk derude). For disse buzz words er vi nok alle i højere eller mindre grad betingede af som en anden pavlovsk hund, således at vi alligevel ender med at falde for tricket og tygge deres drøv.

Alligevel bør man nok vare sin kritiske tunge. Den antikapitalistiske paranoiker har da nok ret i den antagelse, at der i de højere sfærer af computerspilsindustrien sidder en Von And eller to. Samtidig kan man ikke fortænke dem i at tærske langhalm på gamle spil. Som nævnt før er spiludviklernes horisont – som tidligere Playstation-chef, Shuhei Yoshida, har været inde på – defineret af den næste udgivelse, og den skal som regel være mere ambitiøs end tidligere udspil og bliver derfor nødvendigvis dyrere. Dét er nemlig langt henad vejen forventningen fra os gamere. En rimelig forventning, kan man tilføje, for spiludviklingen kan vel heller ikke bare stå i stampe?

Med det sagt kan jeg slutte på den måske lidt dristige note, at prisen på GTA VI altså ikke bliver de frygtede 100 dollars. Den bliver også en masse drøvtyggeri.

Johs Bach

Johs Bach

Skribent & Anmelder


Johs er Cand.Mag i Medievidenskab med en kulturhistorisk og teoretisk interesse for fortællinger, hvorfor han opsøger dem utrætteligt og fordomsfrit. Således kan han det ene øjeblik fortabe sig i russiske skønlitteratur — og det næste være halvvejs rørstrømsk over slutningen på Super Mario Sunshine. Og så er han en ihærdig Dark Souls-masochist.

Mest læste i dag

Starfield: Terran Armada DLC og Free Lanes Update-anmeldelse – Mass Effect har ikke levet forgæves

Anmeldelse

April 9, 2026

Starfield: Terran Armada DLC og Free Lanes Update-anmeldelse – Mass Effect har ikke levet forgæves

Agent 007 melder “Mission Delay”: First Light må vente på Switch 2-forstærkning

Nyhed

April 9, 2026

Agent 007 melder “Mission Delay”: First Light må vente på Switch 2-forstærkning

Er PC dødt for Sony entertainment?

Nyhed

April 10, 2026

Er PC dødt for Sony entertainment?

Fra Stranger Things til MCU-frontfigur? Sadie Sink rygtes til 5 Marvel film!

Film & Serier

April 9, 2026

Fra Stranger Things til MCU-frontfigur? Sadie Sink rygtes til 5 Marvel film!

Sidebar Banner

Links

  • Privatlivspolitik
  • Om Arkaden
  • Sponsoreret indhold
  • Affiliate
  • Indsamlingsregnskab

Vi tager ansvar for indholdet og er tilmeldt

pressenævnet logo

© Copyright - arkaden.dk