GTA VI: Opdateringer af hjemmeside giver fans håb
Morten Vilstrup Pedersen
Estimeret læsetid: 2 minutter.
December 27, 2024
Fans forsøger desperat at få nye indikationer om noget nyt om Grand Theft Auto VI
Ventetiden er lang. Juleaften er overstået, men vi venter stadig. Vi venter stadig på nyt om Grand Theft Auto VI. Som en udmattet bokser i sidste runde stavre fans forvildet rundt på internettet for at finde nyt om den tilsyneladende “Hellige Gral” kaldet GTA VI.
Senest har vi bragt nyheder om et interview, som gav en lille indikation om hvornår vi kan forvente spillet.
Ifølge Game Rant tror fans, at Rockstar Games snart vil afsløre flere detaljer om spillet, da billederne på hjemmesiden er blevet opdateret. Mens nogle fans håber, at dette endelig kan føre til en opdatering om GTA 6 inden årets udgang, mener andre, at Rockstar Games måske stadig ikke vil afsløre mere før 2025.
I et nyt tweet har Twitter-brugeren GTASixJoker slået noget interessant op om spillet. Tilsyneladende er koden på Rockstar Games’ hjemmeside ændret. Teorien går ud på, at vi måske skulle se eller høre noget nyt i dag.
Der er dog et KÆMPE MEN! Det er ikke mere end et blot et screenshot uden kilde, og som flere i kommentarerne antyder noget man egentlig kunne lave selv. Dette står som et testamente til hvor ivrige fans (Og medier) er for bare at få en lille smule ny viden om GTA VI. Vi hungrer, giv os nu bare en lille trailer? Please?
Hvis vi skal tage de mere seriøse briller på, er vi nødt til at se på hvad Take-Two, selskabet bag Rockstar Games og dermed GTA VI, har udtalt tidligere i november.
“With many exciting new titles coming in Fiscal 2026 – including GTA 6 in the Fall, Borderlands 4 and Mafia: The Old Country – we expect to create long-term value for our shareholders.”
Efteråret 2025 er derfor det eneste konkrete vi har i skrivende stund, og mange vil desværre forsøge at udnytte hypen omkring spillet. Selvom det kunne være fantastisk at fejre et nyt år med en stor nyhed omkring denne mastodont af et spil tvivler jeg virkelig på at det kommer til at ske.
Mest læste i dag
Anmeldelse
September 25, 2025
One Battle After Another-anmeldelse – Årets film kaster dig hovedkulds ind i et hæsblæsende actionbrag
Film & Serier
March 16, 2026
Oscars 2026: En Oscar til Danmark
Anmeldelse
August 1, 2025
KPop Demon Hunters-anmeldelse – Koreansk animationsfænomen
Anmeldelse
August 7, 2025
Weapons-anmeldelse – Lige så tankevækkende og hjemsøgende, som den er grotesk morsom
© Copyright - arkaden.dk

